Arne ringer til politiet
Næste dag – tirsdag – ringer Arne til politiet. Han fortæller at Martin er væk. Politiet har heller ikke hørt noget om Martin. Marie græder: ” Måske er han faldet med knallerten,” siger hun. ”Der er jo så meget sne på vejene.” Og det er koldt. Frygtelig koldt. Måske ligger han et sted og fryser. Det er 10 graders frost om natten. Måske er Martin død.
Politiet leder efter Martin. I 7 dage leder de efter ham. Dag og nat leder politi og politihunde efter ham. De leder på gader og veje. I haver og parker. I sommerhuse. I skove og på marker. Marie og Arnes kolleger leder også efter Martin. Men Martin er væk. Og Martins knallert er væk. Martins billede kommer i avisen. Martins billede kommer i fjernsynet. Men der er ingen der har set Martin.