Kan en Europahær beskytte Danmark i fremtiden?
Det her er et russisk bombefly, type Tu-160.
Det flyver to gange lydens hastighed og have atomvåben om bord.
Tre gange i 2019 blev denne type fly afvist på kanten af dansk luftrum.
Det betyder ikke, at Rusland står på spring til at invadere Danmark.
Det kunne russerne sagtens, og så er det godt -
- at vi har USA med i Nato til at beskytte os. Eller har vi?
Andre medlemslande skal betale mere.
Kan vi regne med, at Nato og USA redder os, hvis lokummet brænder?
Derfor vil Frankrigs præsident have en europahær.
Gustav Rasmussen, Danmarks udenrigsminister.
Danmark var blandt de 12 lande, der etablerede Nato efter 2. verdenskrig.
Siden er Nato udvidet til 29 lande, som skal forsvare hinanden -
- hvis et af dem bliver angrebet. En for alle, alle for en.
... og komme ethvert af dem, der angribes, til undsætning.
Det er en fordel for Danmark. Men til fællesskabet hører forpligtelsen til -
- at bruge 2 % af BNP på forsvar, og her er grunden til, at Trump er sur.
Mange lande skylder os kæmpe beløb fra flere år.
Der er kun ni lande, der opfylder kravet. Helt hernede finder vi Danmark.
Betaler man ikke nok, kan man ikke være sikker på USA's beskyttelse.
Obama ville også have europæerne til at betale mere.
Derfor bør alle Nato-lande betale deres andel. Det sker ikke altid.
Ser man på det samlede militærpersonale i Nato, udgør USA 41 % af styrken.
Uden USA's støtte er Nato svækket -
- og mange ledere er usikre på, hvor de har USA.
Ved jeres side vil der i år stå et stort antal soldater fra europahæren.
Et smukt symbol på det forsvar, vi skaber for Europa.
Krigen i Bulgarien. Europahæren er tæt på at afslutte kampene.
Idéen om en europahær er ikke ny. Det her er et fiktivt nyhedsindslag fra 1991.
Det skulle foregå i 2001.
Det er første gang, hæren er i kamp.
I denne fremtid er EU og hæren i krig med republikken Serbien.
For nogle stod hæren som et skræmmebillede på EU's udvikling -
- og den fælles hær var en af årsagerne til -
- at danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten.
Her er det et nej til den Europæiske Union.
Derfor har Danmark de fire EU-forbehold.
Mange var nervøse for, at danskere skulle i kamp under europaflaget -
- under en fransk eller tysk general.
Hæren blev aldrig til, for ingen ville have den.
Slet ikke Storbritannien, den største modstander af hæren.
Men fordi Nato-samarbejdet er udfordret lige nu -
- er hæren kommet på tale igen.
Det går stærkt med militærsamarbejdet i EU, og der er mange initiativer.
Forsvarssamarbejdet PESCO er etableret, så EU kan indkøbe udstyr -
- og koordinere våbensystemer.
EU's forsvarsfond skal booste EU's militærindustri -
- og mindske import fra USA.
Og Europa-Kommissionen vil udvikle en fælles europæisk forsvarsindustri.
Danmark har et forsvarsforbehold, så vi står uden for det meste af samarbejdet.
I den tysk-franske vision skal landene skrue op for militæret -
- samarbejde bedre og rykke hurtigt ud, dog stadig uden tvang.
Frankrig og Tyskland ønsker en hær, der kan forsvare os, mens Nato kollapser.
Med Storbritanniens farvel til EU er den største modstander mod en hær væk.
Når alt kommer til alt, kan Europa ikke forsvare nogen nu. Heller ikke sig selv.
En rapport fastslår, at EU hverken har mandskab, udstyr eller struktur til det.
Det vil koste op mod 2,4 billioner kr. at gøre de europæiske Nato-lande selvforsvarende.
Man skal indregne en implementeringstid på op til 20 år.
Vi skal nok blive ved med at sætte vores lid til Nato og især USA.
Vi håber, du kunne lide vores video. Giv den et like -
- og vil du ikke gå glip af vores videoer, så abonner på vores kanal.