×

Χρησιμοποιούμε cookies για να βελτιώσουμε τη λειτουργία του LingQ. Επισκέπτοντας τον ιστότοπο, συμφωνείς στην cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Sådan fordeler politikerne vores penge

Sådan fordeler politikerne vores penge

Det her er finansloven.

Den vedtages hvert år, efter politikerne har brugt måneder på forhandlinger.

Blandt andet her på finansministerens kontor.

Men ud af alt det her er det cirka så lille en del, politikerne forhandler om.

Så hvorfor er finanslovsforhandlingerne så stort?

Det er nok kun få folketingsmedlemmer, der virkelig er inde i alle detaljerne.

Finansloven fylder flere tusinde sider og er den mest omfattende danske lov.

Det er et husholdningsbudget, der bestemmer -

- hvordan milliarder af kroner skal opkræves og bruges.

Uden en finanslov må staten ikke opkræve skatter eller afholde udgifter.

Det vil sige ingen SU eller folkepension.

Vi spiller banko.

I finansloven fra 2019 kan vi se, at staten har indtægter for 731 milliarder.

De kommer primært fra personskatter fra dig og mig og fra moms på varer.

Udgifterne er på 727 milliarder kroner.

Det er primært tilskud til kommunerne og folke- og førtidspension.

Lad os sige, at statsbudgettet er hundrede sukkerknalder.

Her er for milliarder af kroner, og det er så cirka ...

... 10-20 milliarder kroner eller 1-2 procent, de forhandler om.

Resten er faste udgifter, som vi ikke kan gøre noget ved.

Men netop fordi der er så få milliarder at forhandle om -

- så gælder det om at få mest ud af dem.

For finanslovsforhandlingerne fylder meget i medierne, et slags udstillingsvindue -

- hvor de kan vise vælgerne, om de rent faktisk lever op til deres løfter.

Som regel fylder velfærd meget.

Det ses i finansloven for 2019, hvor politikerne gav 650 millioner ekstra -

- til bedre forhold for de ældre.

Nu får pensionisterne deres egne penge. De får et godt rådighedsbeløb.

Forhandlingerne foregår hvert efterår -

- og det tager tit flere måneder at forhandle loven på plads.

Først fremlægger regeringen et finanslovsforslag med lovnummer L1.

Det fremsættes inden udgangen af august. Det står nemlig i Grundloven.

Så skal det debatteres, og det foregår tre steder.

Hernede i folketingssalen. Her i Finansudvalget.

Og her i Finansministeriet.

Første debat er i folketingssalen. Det er første behandling af forslaget.

Samtidig sidder Finansudvalget og gennemgår forslaget.

Og finansministeren inviterer Folketingets partier til forhandling.

Det foregår som regel her i Struensee-værelset.

Tilbage i folketingssalen behandles forslaget for anden gang.

Og forhandlingerne skrider langsomt frem.

Regeringen forhandler som regel med støttepartierne -

- men der kan være delaftaler med andre partier.

Når politikerne så bliver enige om en endelig finanslov -

- så kommer de ud af den her dør.

Jeg er glad for at meddele, at vi har lavet en finanslov.

Men politikerne er ikke færdige her.

For før finansloven kan endeligt vedtages -

- skal den behandles for tredje og sidste gang i folketingssalen.

Det foregår over to dage.

Den første dag stemmes der om ændringsforslag.

Den sidste dag tager politikerne så finanslovsdebatten.

Efter det stemmer de fleste partier for finansloven -

- også selvom de ikke er med i aftalen.

For uden finansloven kan der ikke udbetales penge -

- og kan staten ikke betale penge ud, så bryder samfundet hurtigt sammen.


Sådan fordeler politikerne vores penge

Det her er finansloven.

Den vedtages hvert år, efter politikerne har brugt måneder på forhandlinger.

Blandt andet her på finansministerens kontor.

Men ud af alt det her er det cirka så lille en del, politikerne forhandler om.

Så hvorfor er finanslovsforhandlingerne så stort?

Det er nok kun få folketingsmedlemmer, der virkelig er inde i alle detaljerne.

Finansloven fylder flere tusinde sider og er den mest omfattende danske lov.

Det er et husholdningsbudget, der bestemmer -

- hvordan milliarder af kroner skal opkræves og bruges.

Uden en finanslov må staten ikke opkræve skatter eller afholde udgifter.

Det vil sige ingen SU eller folkepension.

Vi spiller banko.

I finansloven fra 2019 kan vi se, at staten har indtægter for 731 milliarder.

De kommer primært fra personskatter fra dig og mig og fra moms på varer.

Udgifterne er på 727 milliarder kroner.

Det er primært tilskud til kommunerne og folke- og førtidspension.

Lad os sige, at statsbudgettet er hundrede sukkerknalder.

Her er for milliarder af kroner, og det er så cirka ...

... 10-20 milliarder kroner eller 1-2 procent, de forhandler om.

Resten er faste udgifter, som vi ikke kan gøre noget ved.

Men netop fordi der er så få milliarder at forhandle om -

- så gælder det om at få mest ud af dem.

For finanslovsforhandlingerne fylder meget i medierne, et slags udstillingsvindue -

- hvor de kan vise vælgerne, om de rent faktisk lever op til deres løfter.

Som regel fylder velfærd meget.

Det ses i finansloven for 2019, hvor politikerne gav 650 millioner ekstra -

- til bedre forhold for de ældre.

Nu får pensionisterne deres egne penge. De får et godt rådighedsbeløb.

Forhandlingerne foregår hvert efterår -

- og det tager tit flere måneder at forhandle loven på plads.

Først fremlægger regeringen et finanslovsforslag med lovnummer L1.

Det fremsættes inden udgangen af august. Det står nemlig i Grundloven.

Så skal det debatteres, og det foregår tre steder.

Hernede i folketingssalen. Her i Finansudvalget.

Og her i Finansministeriet.

Første debat er i folketingssalen. Det er første behandling af forslaget.

Samtidig sidder Finansudvalget og gennemgår forslaget.

Og finansministeren inviterer Folketingets partier til forhandling.

Det foregår som regel her i Struensee-værelset.

Tilbage i folketingssalen behandles forslaget for anden gang.

Og forhandlingerne skrider langsomt frem.

Regeringen forhandler som regel med støttepartierne -

- men der kan være delaftaler med andre partier.

Når politikerne så bliver enige om en endelig finanslov -

- så kommer de ud af den her dør.

Jeg er glad for at meddele, at vi har lavet en finanslov.

Men politikerne er ikke færdige her.

For før finansloven kan endeligt vedtages -

- skal den behandles for tredje og sidste gang i folketingssalen.

Det foregår over to dage.

Den første dag stemmes der om ændringsforslag.

Den sidste dag tager politikerne så finanslovsdebatten.

Efter det stemmer de fleste partier for finansloven -

- også selvom de ikke er med i aftalen.

For uden finansloven kan der ikke udbetales penge -

- og kan staten ikke betale penge ud, så bryder samfundet hurtigt sammen.