Sådan føles det at leve med ADHD
Du prøver at fokusere på, hvad der sker ved tavlen, men det er svært.
Du bliver distraheret og oplever måske timerne som et overload af indtryk.
Spørg, hvis ikke I kan læse det.
Du har svært ved at sidde stille, og dine hænder og fødder er urolige.
Du kan ikke fokusere, og du kommer nemt til at kede dig.
Sådan føles ADHD for mange.
ADHD er den neuropsykiatriske diagnose, som flest børn har.
Tal fra ADHD-foreningen viser, at 2-3 % af alle skolebørn har det.
Er du ikke en af dem, kender du nok en, der har det.
I snit er der én i hver klasse, der lider af ADHD.
Nogle mener, at Einstein ville få diagnosen, hvis han var barn i dag.
Cirka 7 ud af 10 børn, som får diagnosen, er drenge.
Ikke kun børn kan få lidelsen. Også 2 % af alle voksne har ADHD.
Det er en hel del, der er berørt, men mange lærer at leve med udfordringerne.
Du tænker måske, du har ADHD, hvis du har lidt svært ved at koncentrere dig.
Men der er stor forskel på at være ufokuseret og at have ADHD.
ADHD er en biologisk forstyrrelse i hjernen, der driller opmærksomhed -
- motorik og impulsivitet.
Man har svært ved at finde ud af, hvorfor man får ADHD.
Men det kan være arveligt og kan komme, hvis du er født for tidligt.
Både gener og miljø har indflydelse -
- men det er svært at sige præcist, hvordan lidelsen opstår.
Undersøgelser viser, at forstyrrelsen kommer fra dybt inde i hjernen -
- og påvirker mange forskellige områder af hjernen, bl.a. disse tre:
I hjernestammen styres din vågenhed.
Den fungerer ikke normalt hos folk med ADHD.
Derfor har mange med ADHD svært ved at holde sig vågne og falde i søvn.
Pandelapperne kaldes hjernens direktør, fordi de styrer impulser -
- og evnen til at planlægge, have overblik og løse opgaver.
Aktiviteten er lavere i pandelapperne.
Derfor har mange svært ved at styre temperament og følelser.
Bagest i hjernen styres og reguleres hjernens signaler -
- men også det område har nedsat funktion.
Graden af symptomer kan variere meget fra person til person.
Nogle kan være uopmærksomme, mens andre er hyperaktive og impulsive.
Forskning viser, at for få piger bliver diagnosticeret med ADHD -
- fordi de tit ikke er lige så hyperaktive som drengene.
Mange piger har nemlig ADD, den stille version af ADHD.
Har du ADD, forstyrrer du ikke nær så meget -
- og det er ikke altid let at se, at du har svært ved at koncentrere dig.
Uanset om du har ADD eller ADHD, så er der hjælp at hente.
Afhængigt af dine symptomer, og hvor påvirket du er af lidelsen -
- kan du få medicin og pædagogisk behandling.
Men du kommer også langt med hjælp fra venner og familie.
Hvis du kender en med ADHD, kan du hjælpe ved at sætte dig ind i det.
Mange med ADHD føler sig nemlig anderledes og misforstået.
Det kan hjælpe, hvis vennerne forstår, hvorfor man kan virke hyperaktiv -
- impulsiv eller ukoncentreret.
Hvis du har ADHD, er det vigtigt, at du prøver at acceptere din situation.
Hvis du taler om det og øver dig i ikke at blive sur på dig selv -
- kan det være en stor hjælp.
Uanset hvor kaotisk en skoledag føles -
- så husk, at du hverken er dum eller langsom til at lære.
Det er bare ADHD'en, der driller lidt.
