Her er videoerne, som Kina ikke vil have ud
Forretningsmanden Fang Bin og advokaten Chen Qiushi ...
... vil dokumentere forholdene i Wuhan, da udbredelsen af coronavirus tager fart.
Med deres mobiltelefoner filmer de og andre -
- imod styrets vilje overfyldte hospitaler med coronapatienter ...
... pressede læger og sygeplejersker.
Og hvordan staten forsøger at inddæmme epidemien.
Omverdenen skal se, hvordan tingene står til.
Med borgernes optagelser søger vi lidt tættere på sandheden om -
- hvad der skete i Kina, inden coronasmitten ramte Europa.
1. december registreres det første tilfælde af en ukendt virussygdom -
- i den kinesiske millionby Wuhan.
I december ses flere smittetilfælde, og lokale læger bliver bekymrede.
Lægen Li Wenliang advarer tidligere studiekammerater om -
- hvad han tror er SARS, en tidligere kendt coronavirus.
Virusset dræbte 774 personer i 2002 og 2003 -
- men det her viser sig at være en ny type virus.
Myndighederne forbyder lægerne at fortælle andre om situationen -
- men Li Wenliang og studiekammerater skriver alligevel sammen.
Kort efter bliver han og syv andre anholdt af politiet.
De skal stoppe med at sprede rygter.
Men Fang Bin og Chen Qiushi fortsætter med at filme epidemien.
Sidst i januar går Wuhans borgmester på tv og indrømmer -
- at man havde holdt udbruddet hemmeligt.
Videoer fra Fang Bin og Chen Qiushi og andre borgere dukker fortsat op.
De viser myndighedernes voldsomme metoder for at få kontrol over udbruddet.
Beboere optager videoer, hvor de fortæller -
- at offentligt ansatte svejser døre fast, så ingen forlader deres hjem.
Myndighederne har set de to mænds videoer og opsøger dem.
Den 6. februar forsvinder Chen Qiushi sporløst.
Han tager ikke telefonen og uploader ikke videoer.
Lægen Li Wenliang, der forsøgte at advare, dør af coronavirus dagen efter.
Tre dage efter forsvinder Fang Bin også.
Myndighedernes tiltag synes at have fået epidemien mere under kontrol -
- men der stilles spørgsmålstegn ved deres metoder.
Myndighederne har bekræftet, at Fang Bin er i deres varetægt.
Chen Qiushis skæbne er stadig uvis.
I den næste tid fokuserer vi på coronavirus.
Følg med her og få nyeste opdateringer på dr.dk og i vores radio- og nyhedsapp.