Sådan føles det at være ramt af en spiseforstyrrelse
Det er ikke rart at spise med andre. Ubehaget ved mad stiger.
Hjertet banker hurtigere. Mavesmerter.
Det er svært at falde i søvn. Måske har du selv oplevet de her ting.
Spiseforstyrrelser er meget udbredte blandt unge.
Ikke kun kvinder rammes. 15.000 danske drenge og mænd er ramt.
Men man kan blive rask. Det kræver, at man beder om hjælp.
75.000 danskere er ramt af bulimi, tvangsoverspisning eller anoreksi.
Tvangsoverspisning er det, de fleste lider af.
Du indtager store mængder mad på kort tid, selvom du ikke er sulten.
Du gemmer det væk, fordi du skammer dig over det.
Negative følelser og tanker fremprovokerer det.
Du trøstespiser for at dulme sorg, vrede og ubehagelige følelser.
Tvangsoverspisning er mest udbredt -
- men der er først kommet fokus på det de seneste år.
Bulimi er næstmest udbredt og minder lidt om tvangsoverspisning.
Man spiser ukontrolleret, til man er overmæt -
- men du styres også af frygten for at tage på.
Du kompenserer for overspisningen ved at kaste op -
- dyrke overdreven motion eller spise afføringsmidler -
- for at opnå kontrol igen.
Overspisning og opkast foregår i det skjulte.
De fleste med bulimi er normalvægtige, så det er svært for andre at opdage.
Skam, skyld og lavt selvværd ses hos både tvangsoverspisere og bulimiramte.
Mange veksler mellem slanke- og fastekure.
Anoreksi er den farligste spiseforstyrrelse.
Hvis du er ramt af den, har du et stort ønske om at blive tynd -
- og når som regel en kropsvægt 20 % under det normale.
Der er en kemisk ubalance i din hjerne, og du hader dit eget spejlbillede.
Dit behov for kontrol er stort.
Det forsøger du at tilfredsstille ved at styre din mad og din vægt.
Men du kan blive din egen værste fjende.
Som anoreksiramt har du fem gange så stor risiko for at dø.
De fleste når ikke derud, og størstedelen får det bedre med professionel hjælp.
Har du en spiseforstyrrelse, får du ikke den mad, din krop kræver.
Du får for få vitaminer og de forkerte kalorier.
Derfor mister du knogle-, muskel- og fedtmasse, også i hjerne og nerver.
Det gør dig modtagelig over for andre sygdomme, og det kan være farligt.
Hvis du er ramt, så husk på, at det ikke er noget at skamme sig over.
Du er ikke din sygdom, og mange har det som dig.
Selvom det er svært at bryde med vaner, er det muligt -
- med professionel hjælp.
Derfor skal du søge hjælp, hvis du eller andre har symptomer.
Hvis du ikke kan tale med nogen, eller ikke har nogen -
- så kan du ringe til Landsforeningen. Linket finder du i beskrivelsen herunder.
