Et lovligt Christiania?
I 1982 bestemmer Folketinget, at Christiania kan fortsætte, hvis forholdene i Fristaden bliver gjort lovlige. Desuden beslutter politikerne, at Christiania kan få økonomisk støtte fra det offentlige. Til gengæld skal det ulovlige salg af alkohol fra værtshuse uden alkoholbevilling stoppe. Der skal også lægges en plan for, hvordan Christianias smukke naturområder bliver tilgængelige for hele Københavns befolkning. Forandringerne skal ske i samarbejde med christianitterne. For normalt DEL Men hvad vil det betyde for Christiania, hvis Fristaden bliver lovlig? Nogle mener, at legaliseringen er det bedste tilbud, Christiania nogensinde vil få. Andre mener, at Christianias identitet som anderledes og selvstændigt samfund er i fare. At det er farligt, hvis Christiania bliver „for normalt". Christianitterne vil gerne modtage penge fra det offentlige til for eksempel socialt arbejde, men mange er imod, at værtshusene skal betale moms og søge om tilladelse til at servere alkohol. Flere beboere vil dog gerne have forholdene i Fristaden under bedre kontrol og er trætte af den aggressive stemning omkring værtshusene og hashmarkedet. I 1989 bøjer Christianias værtshuse sig efter en voldsom konflikt med politiet. Her bliver samtlige værtshuse lukket og alt alkohol konfiskeret. Herefter søger syv værtshuse om en alkoholbevilling for at blive lovlige. Kampen mod politiet DEL Senere samme år vedtager Folketinget den såkaldte Christianialov. Loven betyder, at Christiania skal være åben for alle, der bor i København, at alt ulovligt byggeri skal stoppes, og at værtshuse uden alkoholbevilling skal lukkes. Med vedtagelsen af denne lov bliver Christiania endelig legaliseret. Dog med én undtagelse: Hashmarkedet i Fristaden vokser stadig. Københavns Politi opretter derfor i 1992 en særlig patrulje, Christiania-patruljen, der skal holde øje med Christiania. Christiania-patruljen består af 70 betjente, som næsten dagligt gennemfører razziaer, kropsvisitationer og arrestationer. Og forholdet mellem politi og christianitter bliver meget dårligt. Ligesom tidligere samler beboerne sig nu igen mod en meget synlig fælles fjende, nemlig politiet. På den måde undgår christianitterne også selv at tage stilling til det voksende hashmarked. Christianitterne har altid været gode til i en periode at glemme deres uenigheder og kæmpe sammen mod en fælles, ydre modstander. Indimellem har christianitternes kampe mod staten, kommunen og politiet måske også fjernet deres fokus fra vigtige interne diskussioner. Som for eksempel om alle beboere ønsker, at der sælges hash i Fristaden. Men der opstår i hvert fald et nyt og mere aggressivt miljø på Christiania. Folk angriber politiet for at få anholdte sat fri, og det kommer til livsfarlige situationer med knipler, tåregas og barrikader. Også helt almindelige christianitter kommer i kamp. Christianitterne mener, at hash bør være lovligt, og at regeringen burde fokusere på at bekæmpe handlen med hård narkotika. Trods alle politiaktioner og gadekampe eksisterer hashhandlen på Christiania stadig, og den skaber fortsat problemer mellem beboerne og politiet. En politibetjent under en aktion mod hashhandlerne i Pusher Street i 1994. Christianitter udveksler meninger over en øl. I 2001 er der gået 30 år, siden de første christianitter flyttede ind. Mange forhold på Christiania er nu normaliserede, og beboerne betaler for eksempel også for el, varme og renovation. Før i tiden handlede det meste kritik af Christiania om, at stedet var ulovligt besat, og at folk kunne bo gratis derude. Nu går kritikken næsten udelukkende på hashhandlen, og alt det man hører om den i medierne. Et flertal af danskerne vil gerne bevare Christiania, men mange er trætte af at høre om, at politiet har svært ved at arbejde i Fristaden uden at risikere deres liv. De mange konfrontationer med politiet har gjort dem meget upopulære på Christiania. En fredelig konfrontation: Hvert år mødes christianitter og politiet i en fodboldkamp.
