Hvad er chancen for at få de 10 juletræer?
I november, hvor de første kataloger sætter hyggen i gang -
- bliver der også solgt over 2 mio. skrabekalendere.
Men hvor stor eller lille er sandsynligheden for, at du vinder?
Hvorfor spiller vi, selvom vi ved, at det er en dårlig forretning?
Spørgsmålet om sandsynlighed er simpelt at svare på.
Det står på bagsiden. Der er gevinst på hvert tredje lod.
Der står også, hvor mange gevinster der er.
Jeg kan regne mig frem til, at 80 % af gevinsterne er på 50 kr.
Fire ud af fem gevinster er ikke mere værd end kalenderen.
Lad os skære de små præmier fra og fokusere på millionen.
Man får ni træer, venter på den sidste og ender med at blive skuffet.
Der er fem gevinster af 1 mio. kr. -
- når der er trykt 2,52 mio. skrabekalendere,
Det giver en sandsynlighed på én ud af 504.000.
Det bliver ikke bedre at skrive det i procenter.
Er det stort eller småt?
Vores hjerner kan ikke forstå så store tal uden visualisering.
Evolutionen har ikke givet os behov for det.
Lad mig perspektivere det.
Forestil dig, at du skal ramme tæppet med den her bold -
- mens du har bind for øjnene og sidder i en kørende bil.
Bilen kører med konstant hastighed fra Hirtshals, igennem Jylland -
- tværs over Fyn og Sjælland og helt ned til Gedser.
En tur på 5,5 timer. Tæppet ligger et tilfældigt sted på vejen -
- du ikke kan se.
Det virker altså umuligt at vinde den million.
Der er også andre præmier, men de indfrier ikke milliondrømmen.
Vi skal bruge alle præmierne for at udregne tilbagebetalingsprocenten.
Den fortæller os, hvad kalenderen er værd.
Det regnestykke laver vi lynhurtigt for dig.
Facit bliver 50,26 %.
Altså er kalenderen til 50 kr. kun godt 25 kr. værd.
Danske Spil angiver en tilbagebetalingsprocent på 52,45.
De medregner den gevinstafgift, de betaler til staten.
Når vi godt ved, at vi højst sandsynligt vil tabe -
- hvorfor spiller vi så?
Kort sagt fordi vores hjerner ikke er logiske.
De lader sig styre af følelser.
Vi bliver betaget om drømmen om den store gevinst.
50 kr. virker ikke som et stort indskud.
Vores hjerner får småludomaniske træk, når vi spiller.
Ikke på grund af gevinsten, men på grund af forventningen og spændingen.
Og det er spændende at skulle skrabe sådan en -
- især når man gør det i 24 dage for at trække spændingen ud.
Det er en oplevelse, vi køber. Lidt ligesom at gå på kasino.
Man skal se det som en god aften med vennerne ligesom en biotur.
Men du kan aldrig forvente at vinde penge på tilfældigheder.
Man siger jo, at huset altid vinder.
Men der er eksempler på folk, der igennem længere tid har vundet.
En af dem har vi lavet en artikel om. Den ligger nede i beskrivelsen.
Ellers må du klikke Like og Abonnér, og hav en rigtig god jul.