Study drugs: Snyder du systemet eller dig selv?
De havde nok ikke regnet med, at jeg tog piller for at klare mit studie.
Hvis folk med ADHD kan tage et par piller om dagen -
- kan det ikke være så slemt.
Study drugs, eller præstationsfremmende medicin -
- er noget, man hører meget om, men sjældent ser.
Jeg skal mødes med en fyr -
- der ulovligt tager ADHD-medicin, hver gang han går til eksamen.
Hvorfor vil du være anonym?
Jeg synes, det er flovt over for min familie og mine venner.
Men alligevel svarede du på vores efterlysning. Hvorfor?
Der var en trykken indeni, for rent etisk er jeg imod det.
At tage præstationsfremmende piller burde ikke være nødvendigt.
Jeg holder det meget tæt normalt.
Så det var grænseoverskridende at stille op.
Der er ikke ret meget statistisk materiale om brug af study drugs.
Djøf har lavet en spørgeundersøgelse blandt de studerende medlemmer.
7 % havde taget præstationsfremmende midler i studietiden.
For Rasmus' studie er der ingen konkrete tal.
Er det dit indtryk, at det er udbredt?
I et vist omfang, ja.
En studiekammerat, som ved, jeg gør det, har spurgt, om han må få nogle.
Og han er ellers meget korrekt normalt.
Djøf-undersøgelsen viste, at det mest udbredte var koffeintabletter.
37 % havde taget nervemedicin, bl.a. ADHD- og narkolepsimedicin.
Jeg får dem som pakker à ti styk.
Nogle gange deler jeg en pille op i halv.
Så har jeg drivet i længere tid, end at det peaker.
Hvordan har du fået fat i pillerne?
Via noget a la Facebook, der hedder Discord.
Det er med chatbeskeder.
Mig og min kammerat sender beskeder til hinanden.
Er det en af dine gode venner?
Ja, vi er gode studiekammerater.
Han havde forbindelser og kunne få nogle.
Så nærmede eksamen sig, og vi sad og læste op sammen.
Og så blev det lige pludselig en realitet for mig.
Første gang du tog pillerne, hvordan oplevede du det så på din krop?
Der var en indvirkningstid på en halv time til en time.
Så kunne jeg pludselig mærke, at jeg var bedre til at koncentrere mig -
- og var mere på i det, jeg læste.
Uanset hvor kedeligt det var, fordybede jeg mig i det.
Hvordan har man det, når det aftager?
Så har man lidt hovedpine og er lidt dvask.
Det er svært at læse igen uden en pille.
Det kan godt blive en ond cirkel -
- at man ikke kan læse uden at tage en pille.
Medanef indeholder methylphenidat -
- et centralstimulerende stof, som også findes i Ritalin.
Stoffet kan bl.a. forbedre folks fokus og udholdenhed.
Bivirkningerne tæller hjertebanken opkast, angst og depression.
Blandt andet derfor er det receptpligtigt.
Frygten for at dumpe er større end de sundhedsmæssige konsekvenser.
Hvorfor er du ikke mere kritisk? Det kan også virke naivt.
Jeg var også kritisk i starten.
De første par semestre tog jeg ikke noget.
Og så kunne jeg godt mærke, at nu skulle jeg tage mig sammen -
- hvis jeg skulle bestå eksaminerne eller score et 10- eller 12-tal.
Og så begynder man at forsømme sine etiske værdier.
Det er ulovligt at købe, være i besiddelse af eller sælge -
- ADHD- og narkolepsimedicin uden en recept.
Det straffes med bøde eller fængsel på op til halvandet år.
Det er at bryde loven at tage sådan nogle piller.
Så hvad retfærdiggør det?
Over for hinanden er vi okay med det, når det bare er til studie -
- kontra hvis det var en pille i byen eller for sjov.
- Hvorfor? - Det burde heller ikke være sådan.
Men man har en følelse af, at når det går til -
- at være mere produktiv og få lavet mere arbejde -
- og få en bedre karakter, så er det okay.
Det virker, som om der er noget i det, du ikke er helt stolt af.
Jeg kan godt se, at det er lidt snyd over for medstuderende -
- der ikke tager piller.
At de godt kan føle, at det er snyd -
- hvis de på retfærdigvis vis har optjent en karakter -
- og så at jeg tager nogen piller, der måske gør mig lidt skarpere.
Det er det, jeg synes er interessant.
Hvem er det, du snyder allermest?
Er det dine medstuderende og eksaminator, eller er det dig selv?
Du giver jo også udtryk for, at du oplever et stort pres.
På en eller anden måde vender du det indad ved at tage de her piller.
Ja, det gør jeg måske.
Jeg føler ikke, at det som sådan er snyd.
Man har en følelse af, at man ikke kan rykke på systemer.
Det har man fået trykket ned over sig -
- og man skal passe ind i de rammer, der er sat.
Måske er pointen at forberede jer til et arbejdsliv -
- hvor man ikke altid kan levere 100 procent og til et 12-tal.
Ja. Det har jeg ikke tænkt over.
Nu tænker jeg på at blive færdig med mine eksaminer og mit studie -
- og så prøve at være bedst klædt på til et arbejde.
Du har kørt igennem det hele på sådan nogle her.
Du vil ikke tage dem, når du går på arbejde.
Kommer det ikke til at skabe en kæmpe usikkerhed i dig?
Måske er det naivt at tro -
- at man ikke får lige så meget information proppet i hovedet -
- når man kommer på arbejdsmarkedet.
Men der er også noget i forhold til en arbejdsgiver.
De vil jo gerne se karakterblad, når man søger.
Man kan blive fravalgt på dårlige karakterer.
Det vil man også gerne leve op til.
Man er også bange for, at der er information, man glipper.
Er jeg så en god medarbejder på den anden side af studiet?
Så bliver du ved med at tage dem, når du kommer ud på arbejdsmarkedet?
Nej, det regner jeg bestemt ikke med.
Men jeg ved ikke, hvordan det foregår derude.
Der er ikke forsket meget i præstationsfremmende midler -
- så man ved ikke, hvor afhængig man bliver af dem.
På Center for Rusmiddelforskning peger forskerne på -
- at psykisk afhængighed er et problem for flere.
Flere studerende, der har taget study drugs, har svært ved at stoppe.
Det er jeg overrasket over.
Jeg havde kun forestillet mig, det var noget, folk brugte til studie.
Og at det ikke foregik på et arbejdsmarked.
Det er jeg meget overrasket over.
Jeg står selv med indtrykket af, at jeg selvfølgelig vil slippe det -
- når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet.
Jeg kender de fordele, der kan være ved at tage de piller.
Så kan man godt blive lidt nervøs for -
- om man nu også fortsætter sit forbrug bagefter.
Din familie og dine venner ved ikke, at du tager de piller.
Hvad ville de sige, hvis de fandt ud af det?
De ville blive skuffede over mig.
De havde nok ikke regnet med, at jeg havde taget piller -
- for at komme igennem mit studie.
De vil nok bebrejde sig selv for at lægge pres på mig -
- selvom det ikke er sådan, det er. Det er nok mere mig selv end dem.
Er det de studerendes skyld -
- at de føler sig nødsaget til at tage study drugs?
Del dine kommentarer og eventuelle erfaringer i vores kommentarspor.
Du må gerne give videoen et like og abonnere på vores kanal.