H.C. Andersen, Paradisets Have, Del 3

Paradisets Have, Del 3

Nu kom Paradisets fe; hendes klæder strålede som Solen, og hendes ansigt var mildt, som en glad moders, når hun ret er lykkelig over sit barn.

Hun var så ung og smuk, og de dejligste piger, hver med en lysende stjerne i håret, fulgte hende. Østenvinden gav hende det skrevne blad fra fugl Føniks, og hendes øjne funklede af glæde; hun tog prinsen ved hånden og førte ham ind i sit slot, hvor væggene havde farver, som det prægtigste tulipanblad, holdt mod Solen, loftet selv var én stor strålende blomst, og jo mere man stirrede op i den, desto dybere syntes dens bæger.

Prinsen trådte hen til vinduet og så igennem en af ruderne, da så han Kundskabens træ med slangen, og Adam og Eva stod tæt derved. "Er de ikke forjaget?" spurgte han, og feen smilede, og forklarede ham at på hver rude havde Tiden således brændt sit billede, men ikke, som man plejede at se det, nej der var liv deri, træernes blade rørte sig, menneskene kom og gik, som i et spejlbillede. Og han så gennem en anden rude, og der var Jakobs drøm, hvor stigen gik lige ind i himlen, og englene med store vinger svævede op og ned. Ja, alt hvad der var sket i denne verden levede og rørte sig i glasruderne; så kunstige malerier kunne kun tiden indbrænde. Feen smilede og førte ham ind i en sal, stor og høj; dens vægge syntes transparente malerier, med det ene ansigt dejligere, end det andet; det var millioner lykkelige, der smilede og sang, så det flød sammen i én melodi; de allerøverste var så små, at de syntes mindre, end den mindste rosenknop, når den tegnes som en prik på papiret.

Og midt i salen stod et stort træ med hængende yppige grene; gyldne æbler, store og små, hang som appelsiner mellem de grønne blade. Det var Kundskabens træ, af hvis frugt Adam og Eva havde spist. Fra hvert blad dryppede en skinnende rød dugdråbe; det var, som om træet græd blodige tårer. "Lad os nu stige i båden!

sagde feen, "der vil vi nyde forfriskninger ude på det svulmende vand! Båden gynger, kommer dog ikke af stedet, men alle verdens lande glider forbi vore øjne." Og det var underligt at se, hvorledes hele kysten bevægede sig. Der kom de høje snebedækkede Alper, med skyer og sorte grantræer, hornet klang så dybt vemodigt, og hyrden jodlede smukt i dalen. Nu bøjede banantræerne deres lange, hængende grene ned over båden, kulsorte svaner svømmede på vandet, og de sælsomste dyr og blomster viste sig på strandbredden: Det var Ny-Holland, den femte verdensdel, der med en udsigt til de blå bjerge gled forbi. Man hørte præsternes sang og så de vildes dans til lyden af trommer og bentuber. Ægypternes pyramider, der ragede ind i skyerne, omstyrtede søjler og sfinkser, halv begravet i sandet, sejlede forbi. Nordlysene brændte over Nordens jøkler, det var et fyrværkeri, som ingen kunne gøre efter.

Prinsen var så lyksalig, ja han så jo hundrede gange mere, end hvad vi her fortæller. "Og altid kan jeg blive her?

spurgte han. "Det beror på dig selv!

svarede feen. "Dersom du ikke som Adam, lader dig friste til at gøre det forbudne, da kan du altid blive her! "Jeg skal ikke røre æblerne på Kundskabens træ!

sagde prinsen. "Her er jo tusinde frugter, skønne, som de! "Prøv dig selv, og er du ikke stærk nok, så følg med Østenvinden, som bragte dig; han flyver nu tilbage og kommer her ej i hundrede år; den tid vil på dette sted gå for dig, som var det kun hundrede timer, men det er lang tid for fristelsen og synden.

Hver aften, når jeg går fra dig, må jeg tilråbe dig 'følg med!' jeg må vinke med hånden ad dig, men bliv tilbage. Gå ikke med, thi da vil ved hvert skridt din længsel blive større: Du kommer i salen, hvor Kundskabens træ gror; jeg sover under dens duftende hængende grene, du vil bøje dig over mig, og jeg må smile, men trykker du et kys på min mund, da synker Paradiset dybt i jorden, og det er tabt for dig, ørknens skarpe vind vil omsuse dig, den kolde regn dryppe fra dit hår. Sorg og trængsel bliver din arvelod. "Jeg bliver her!

sagde prinsen, og Østenvinden kyssede ham på panden og sagde "vær stærk, så samles vi her igen om hundrede år! farvel! farvel!" og Østenvinden bredte sine store vinger ud; de lyste, som kornmoden i høsten, eller nordlyset i den kolde vinter. "Farvel! farvel!" klang det fra blomster og træer. Storke og pelikaner fløj i række, som flagrende bånd, og fulgte med til grænsen af haven.

"Nu begynder vore danse!

sagde feen, "ved slutningen, hvor jeg danser med dig, vil du se, idet Solen synker, at jeg vinker ad dig, du vil høre mig tilråbe dig: Følg med! men gør det ikke! i hundred år må jeg hver aften gentage det; for hver gang den tid er omme, vinder du mere kraft, til sidst tænker du aldrig derpå. I aften er det første gang; nu har jeg advaret dig! Og feen førte ham ind i en stor sal af hvide gennemsigtige liljer, de gule støvtråde i hver var en lille guldharpe, som klang med strengelyd og fløjtetoner.

De skønneste piger, svævende og slanke, klædt i bølgende flor, så man så de dejlige lemmer, svævede i danse, og sang om hvor herligt det var at leve, at de aldrig ville dø, og at Paradisets have skulle evig blomstre. Og Solen gik ned, den hele himmel blev et guld, der gav liljerne skær som den dejligste rose, og prinsen drak af den skummende vin, pigerne rakte ham, og han følte en lyksalighed, som aldrig før; han så, hvor salens baggrund åbnede sig, og Kundskabens træ stod i en glans, der blændede hans øje; sangen derfra var blød og dejlig, som hans moders stemme, og det var, som hun sang: "mit barn!

mit elskede barn! Da vinkede feen og råbte så kærligt "følg mig!

følg mig!" og han styrtede hen imod hende, glemte sit løfte, glemte det alt den første aften, og hun vinkede og smilede. Duften, den krydrede duft rundt om blev mere stærk, harperne tonede langt dejligere, og det var, som de millioner smilende hoveder i salen, hvor træet groede, nikkede og sang: "Alt bør man kende! Mennesket er Jordens herre" og det var ikke længere blodtårer, der faldt fra bladene på Kundskabens træ, det var røde, funklende stjerner, syntes ham. "Følg mig, følg mig!" lød de bævende toner, og ved hvert skridt brændte prinsens kinder hedere, hans blod bevægede sig stærkere! "jeg må!" sagde han, "det er jo ingen synd, kan ikke være det! hvorfor ikke følge skønhed og glæde! se hende sove vil jeg! der er jo intet tabt, når jeg kun lader være at kysse hende, og det gør jeg ikke, jeg er stærk, jeg har en fast vilje! Og feen kastede sin strålende dragt, bøjede grenene tilbage, og et øjeblik efter var hun skjult derinde.

"Jeg har endnu ikke syndet!

hviskede han, "græd ikke, du dejlige kvinde! Nu begriber jeg først Paradisets lykke, den strømmer gennem mit blod, gennem min tanke, kerubens kraft og evige liv føler jeg i mit jordiske legeme, lad det blive evig nat for mig, et minut, som dette, er rigdom nok!" og han kyssede tåren af hendes øje, hans mund rørte ved hendes – – - Da lød der et tordenskrald, så dybt og skrækkeligt, som ingen har hørt det før, og alt styrtede sammen: den dejlige fe, det blomstrende Paradis sank, det sank så dybt, så dybt, prinsen så det synke i den sorte nat; som en lille skinnende stjerne strålede det langt borte!

Dødskulde gik gennem hans lemmer, han lukkede sit øje og lå længe, som død. Den kolde regn faldt på hans ansigt, den skarpe vind blæste om hans hoved, da vendte hans tanker tilbage.

"Hvad har jeg gjort!

sukkede han, "jeg har syndet som Adam! syndet, så Paradiset er sunket dybt der ned!" og han åbnede sit øje, stjernen, langt borte, stjernen, der funklede som det sunkne Paradis, så han endnu - det var morgenstjernen på himlen. Han rejste sig op og var i den store skov nær ved vindenes hule; og vindenes moder sad ved hans side, hun så vred ud, og løftede sin arm i vejret.

"Allerede den første aften!

sagde hun, "det tænkte jeg nok! ja, var du min dreng, så skulle du nu i posen! "Der skal han komme!

sagde Døden; det var en stærk gammel mand med en le i hånden og med store sorte vinger. "I ligkisten skal han lægges, men ikke nu; jeg mærker ham kun, lad ham da en stund endnu vandre om i verden, afsone sin synd, blive god og bedre! - jeg kommer engang. Når han da mindst venter det, putter jeg ham i den sorte ligkiste, sætter den på mit hoved og flyver op mod stjernen; også der blomstrer Paradisets have, og er han god og from, da skal han træde derind, men er hans tanke ond og hjertet endnu fuldt af synd, synker han med kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hver tusinde år henter jeg ham igen, for at han må synke dybere eller blive på stjernen, den funklende stjerne deroppe!

Paradisets Have, Del 3 Paradise|Garden|Part Garten des Paradieses, Teil 3 낙원의 정원, 파트 3 Rajski ogród, część 3 Райський сад, частина 3 The Garden of Paradise, Part 3

Hun var så ung og smuk, og de dejligste piger, hver med en lysende stjerne i håret, fulgte hende. She|was|so|young|and|beautiful||the|loveliest|girls|each|with|a|shining|star|in|her hair|followed|her She was so young and beautiful, and the loveliest girls, each with a shining star in their hair, followed her. Østenvinden gav hende det skrevne blad fra fugl Føniks, og hendes øjne funklede af glæde; hun tog prinsen ved hånden og førte ham ind i sit slot, hvor væggene havde farver, som det prægtigste tulipanblad, holdt mod Solen, loftet selv var én stor strålende blomst, og jo mere man stirrede op i den, desto dybere syntes dens bæger. the East Wind|gave|her|the|written|leaf|from|bird|Phoenix|and|her|eyes|sparkled|with|joy|she|took|the prince|by|the hand|and|led|him|inside|in|her|castle|where|the walls|had|colors|like|the|most magnificent|tulip leaf|held|against|the Sun|the ceiling|itself|was|one|large|shining|flower|and|the more|more|one|stared|up|in|it|the more|deeper|seemed|its|cup The east wind brought her the written leaf from the Phoenix bird, and her eyes sparkled with joy; she took the prince by the hand and led him into her castle, where the walls had colors like the most splendid tulip petal held against the Sun, the ceiling itself was one large radiant flower, and the more one stared up at it, the deeper its cup seemed.

Prinsen trådte hen til vinduet og så igennem en af ruderne, da så han Kundskabens træ med slangen, og Adam og Eva stod tæt derved. The prince|stepped|over|to|the window|and|saw|through|one|of|the panes|then|saw|he|of Knowledge|tree|with|the serpent|and|Adam|and|Eve|stood|close|by it The prince stepped to the window and looked through one of the panes, when he saw the Tree of Knowledge with the serpent, and Adam and Eve stood close by. "Er de ikke forjaget?" Are|they|not|frightened "Aren't they chased?" spurgte han, og feen smilede, og forklarede ham at på hver rude havde Tiden således brændt sit billede, men ikke, som man plejede at se det, nej der var liv deri, træernes blade rørte sig, menneskene kom og gik, som i et spejlbillede. asked|he|and|the fairy|smiled|and|explained|him|that|on|each|pane|had|Time|thus|burned|its|image|but|not|as|one|was used|to|see|it|no|there|was|life|in it|the trees'|leaves|moved|themselves|the people|came|and|went|as|in|a|mirror image he asked, and the fairy smiled, explaining to him that on each pane, Time had thus burned its image, but not as one usually sees it, no, there was life in it, the leaves of the trees moved, people came and went, as in a mirror image. Og han så gennem en anden rude, og der var Jakobs drøm, hvor stigen gik lige ind i himlen, og englene med store vinger svævede op og ned. And|he|saw|through|another|other|window|and|there|was|Jacob's|dream|where|ladder|went|straight|into|in|heaven|and|the angels|with|large|wings|floated|up|and|down And he looked through another pane, and there was Jacob's dream, where the ladder went straight into heaven, and the angels with large wings floated up and down. Ja, alt hvad der var sket i denne verden levede og rørte sig i glasruderne; så kunstige malerier kunne kun tiden indbrænde. Yes|all|what|that|had|happened|in|this|world|lived|and|moved|itself|in|the glass panes|so|||could||time|burn in Ja, alles, was in dieser Welt geschehen war, lebte und bewegte sich in den Glasscheiben, so dass künstliche Bilder nur mit der Zeit verbrannt werden konnten. Yes, everything that had happened in this world lived and moved in the glass panes; only Time could burn artificial paintings. Feen smilede og førte ham ind i en sal, stor og høj; dens vægge syntes transparente malerier, med det ene ansigt dejligere, end det andet; det var millioner lykkelige, der smilede og sang, så det flød sammen i én melodi; de allerøverste var så små, at de syntes mindre, end den mindste rosenknop, når den tegnes som en prik på papiret. The fairy|smiled|and|led|him|inside|into|a|hall|large|and|high|its|walls|seemed|transparent|paintings|with|the|one|face|more beautiful|than|the|other|it|was|millions|happy|who|smiled|and|sang|so|it|flowed|together|in|one|melody|they|very top|were|so|small|that|they|seemed|smaller|than|the|smallest|rosebud|when|it|is drawn|as|a|dot|on|the paper Die Fee lächelte und führte ihn in einen Saal, der groß und hoch war; die Wände schienen durchsichtige Gemälde zu sein, in denen ein Gesicht schöner war als das andere; es gab Millionen von Glücklichen, die lächelten und sangen, so dass sie in einer einzigen Melodie zusammenflossen; die allerobersten waren so klein, dass sie kleiner schienen als die kleinste Rosenknospe, wenn man sie als Punkt auf Papier zeichnet. The fairy smiled and led him into a hall, large and high; its walls seemed like transparent paintings, with one face more beautiful than the other; there were millions of happy people, smiling and singing, so that it flowed together into one melody; the very top ones were so small that they seemed smaller than the smallest rosebud when drawn as a dot on paper.

sagde feen, "der vil vi nyde forfriskninger ude på det svulmende vand! said|the fairy|there|will|we|enjoy|refreshments|outside|on|the|swelling|water said the fairy, "there we will enjoy refreshments out on the swelling water! Båden gynger, kommer dog ikke af stedet, men alle verdens lande glider forbi vore øjne." The boat|rocks|comes|however|not|from|the spot|but|all|world's|countries|glide|past|our|eyes The boat sways, but does not move, yet all the countries of the world glide past our eyes. Og det var underligt at se, hvorledes hele kysten bevægede sig. And|it|was|strange|to|see|how|whole|coast||itself And it was strange to see how the entire coast moved. Der kom de høje snebedækkede Alper, med skyer og sorte grantræer, hornet klang så dybt vemodigt, og hyrden jodlede smukt i dalen. There|came|the|high|snow-covered|Alps|with|clouds|and|black|fir trees|the horn|sounded|so|deeply|sadly|and|the shepherd|yodeled|beautifully|in|the valley There came the high snow-covered Alps, with clouds and black fir trees, the horn sounded so deeply mournful, and the shepherd yodeled beautifully in the valley. Nu bøjede banantræerne deres lange, hængende grene ned over båden, kulsorte svaner svømmede på vandet, og de sælsomste dyr og blomster viste sig på strandbredden: Det var Ny-Holland, den femte verdensdel, der med en udsigt til de blå bjerge gled forbi. Now|bent|the banana trees|their|long|hanging|branches|down|over|the boat|jet black|swans|swam|on|the water|and|the|strangest|animals|and|flowers|showed|themselves|on|the beach shore|It|was|||the|fifth|continent|which|with|a|view|of|the|blue|mountains|glided|past Now the banana trees bent their long, hanging branches down over the boat, pitch-black swans swam on the water, and the strangest animals and flowers appeared on the shore: It was New Holland, the fifth continent, gliding by with a view of the blue mountains. Man hørte præsternes sang og så de vildes dans til lyden af trommer og bentuber. One|heard|the priests'|song|and|saw|the|wild people's|dance|to|the sound|of|drums|and|bone tubes One could hear the priests' song and see the wild people's dance to the sound of drums and bone tubes. Ægypternes pyramider, der ragede ind i skyerne, omstyrtede søjler og sfinkser, halv begravet i sandet, sejlede forbi. The Egyptians'|pyramids|that|rose|into|in|||||||||the sand|sailed|past The Egyptians' pyramids, towering into the clouds, overturned columns and sphinxes, half-buried in the sand, sailed by. Nordlysene brændte over Nordens jøkler, det var et fyrværkeri, som ingen kunne gøre efter. The Northern Lights|burned|over|of the North|glaciers|it|was|a|fireworks|that|no one|could|do|after Die Nordlichter brannten über den Nordlichtern, es war ein Feuerwerk, das niemand nachahmen konnte. The northern lights burned over the glaciers of the North, it was a fireworks display that no one could replicate.

svarede feen. answered|the fairy the fairy replied. "Dersom du ikke som Adam, lader dig friste til at gøre det forbudne, da kan du altid blive her! If|you|do not|like|Adam|let|yourself|tempted|to|to|do|it|forbidden|then|can|you|||here "If you do not, like Adam, let yourself be tempted to do the forbidden, then you can always stay here!" "Jeg skal ikke røre æblerne på Kundskabens træ! I|shall|not|touch|the apples|on|of Knowledge|tree "I will not touch the apples on the Tree of Knowledge!"

"Nu begynder vore danse! Now|begins|our|dances "Now our dance begins!

De skønneste piger, svævende og slanke, klædt i bølgende flor, så man så de dejlige lemmer, svævede i danse, og sang om hvor herligt det var at leve, at de aldrig ville dø, og at Paradisets have skulle evig blomstre. The|most beautiful|girls|floating|and|slender|dressed|in|flowing|fabric|so|one|saw|the|lovely|limbs|floated|in|dance|and|sang|about|how|wonderful|it|was|to|live|that|they|never|would|die|and|that|Paradise's|garden|would|forever|bloom The most beautiful girls, floating and slender, dressed in flowing fabric, revealing their lovely limbs, floated in dance, singing about how wonderful it was to live, that they would never die, and that the garden of Paradise would bloom forever. Og Solen gik ned, den hele himmel blev et guld, der gav liljerne skær som den dejligste rose, og prinsen drak af den skummende vin, pigerne rakte ham, og han følte en lyksalighed, som aldrig før; han så, hvor salens baggrund åbnede sig, og Kundskabens træ stod i en glans, der blændede hans øje; sangen derfra var blød og dejlig, som hans moders stemme, og det var, som hun sang: "mit barn! And|the Sun|went|down|the|whole|sky|became|a|gold|that|gave|the lilies|sheen|like|the||rose|and|the prince|drank|from|the|foaming|wine|the girls|offered|him|and|he|felt|a|bliss|like|never|before|he|saw|where|the hall's|background|opened|himself|and|of Knowledge|tree|stood|in|a|radiance|that|blinded|his|eye|the song|from there|was|soft|and|lovely|like|his|mother's|voice|and|it|was|as|she|sang|my|child And the Sun set, the whole sky became a gold that gave the lilies a glow like the most beautiful rose, and the prince drank from the foaming wine the girls offered him, and he felt a bliss like never before; he saw how the background of the hall opened up, and the Tree of Knowledge stood in a radiance that dazzled his eye; the song from there was soft and lovely, like his mother's voice, and it was as if she sang: "my child!"

"Jeg har endnu ikke syndet! I|have|yet|not|sinned "I have not sinned yet!

sagde prinsen, "og vil det ikke heller;" og så drog han grenene til side, der sov hun allerede, dejlig, som kun feen i Paradisets have kan være det; hun smilede i drømme, han bøjede sig ned over hende og så tårerne bæve mellem hendes øjenhår! said|the prince|and|will|it|not|either|and|then|drew|he|the branches|to|side|there|slept|she|already|lovely|as|only|the fairy|in||garden|can|be|it|she|smiled|in|dreams|he|bent|himself|down|over||and|saw|the tears|tremble|between|her|eyelashes said the prince, "and I will not either;" and then he drew the branches aside, there she was already sleeping, lovely, as only the fairy in the Garden of Paradise can be; she smiled in her dreams, he bent down over her and saw the tears quiver between her eyelashes! "Græder du over mig? Do cry|you|over|me "Are you crying over me?

hviskede han, "græd ikke, du dejlige kvinde! whispered|he|cry|not|you|lovely|woman he whispered, "do not cry, you lovely woman! Nu begriber jeg først Paradisets lykke, den strømmer gennem mit blod, gennem min tanke, kerubens kraft og evige liv føler jeg i mit jordiske legeme, lad det blive evig nat for mig, et minut, som dette, er rigdom nok!" Now|understand|I|only|Paradise's|happiness|it|flows|through|my|blood|through|my|thought|the cherub's|power|and|eternal|life||I|in|my|earthly|body|let|it|become|eternal|night|for|me|a|minute|like|this|is|wealth|enough Now I first understand the happiness of Paradise, it flows through my blood, through my thought, I feel the power and eternal life of the cherub in my earthly body, let it be eternal night for me, a minute like this is wealth enough!" og han kyssede tåren af hendes øje, hans mund rørte ved hendes – – and|he|kissed|tear|from|her|eye|his|mouth|touched|against|her and he kissed the tear from her eye, his mouth touched hers – – - Da lød der et tordenskrald, så dybt og skrækkeligt, som ingen har hørt det før, og alt styrtede sammen: den dejlige fe, det blomstrende Paradis sank, det sank så dybt, så dybt, prinsen så det synke i den sorte nat; som en lille skinnende stjerne strålede det langt borte! ||||Donnern|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| Then||there|a|thunderclap|so|deep|and|terrifying|as|no one|has|heard|it|before|and|everything|collapsed|together|the|lovely|fairy|it|blooming|Paradise|sank|it|sank|so|deep|saw||the prince||it|sink|in|the|black|night|as|a|little|shining|star|shone|it|far|away - Then there was a thunderclap, so deep and terrifying, as no one has heard it before, and everything collapsed: the lovely fairy, the blooming Paradise sank, it sank so deep, so deep, the prince saw it sink into the black night; like a small shining star it shone far away!

"Hvad har jeg gjort! What|have|I|done "What have I done!"

sukkede han, "jeg har syndet som Adam! sighed|he|I|have|sinned|like|Adam he sighed, "I have sinned like Adam!" syndet, så Paradiset er sunket dybt der ned!" the sin|so|Paradise|is|sunk|deep|there|down sinned, so Paradise has sunk deep down there!" og han åbnede sit øje, stjernen, langt borte, stjernen, der funklede som det sunkne Paradis, så han endnu - det var morgenstjernen på himlen. and|he|opened|his|eye|the star|far|away|the star|that|sparkled|like|the|sunken|Paradise|saw|he|still|it|was|morning star|in|the sky and he opened his eye, the star, far away, the star that sparkled like the sunken Paradise, he saw still - it was the morning star in the sky. Han rejste sig op og var i den store skov nær ved vindenes hule; og vindenes moder sad ved hans side, hun så vred ud, og løftede sin arm i vejret. He|rose|himself|up|and|was|in|the|large|forest|near|by|of the winds|cave|and|of the winds|mother|sat|by|his|side|she|looked|angry|out|and|lifted|her|arm|in|the air He stood up and was in the great forest near the cave of the winds; and the mother of the winds sat by his side, she looked angry, and raised her arm in the air.

"Allerede den første aften! Already|the|first|evening "Already the first evening!

sagde hun, "det tænkte jeg nok! said|she|that|thought|I|probably she said, "I thought so! ja, var du min dreng, så skulle du nu i posen! yes|were|you|my|boy|then|should|you|now|in|the bag yes, if you were my boy, you would be in the bag now! "Der skal han komme! There|must|he|come "There he shall come!

sagde Døden; det var en stærk gammel mand med en le i hånden og med store sorte vinger. said|Death|it|was|a|strong|old|man|with|a|scythe|in|hand|and|with|large|black|wings said Death; it was a strong old man with a scythe in his hand and large black wings. "I ligkisten skal han lægges, men ikke nu; jeg mærker ham kun, lad ham da en stund endnu vandre om i verden, afsone sin synd, blive god og bedre! In|the coffin|shall|he|be laid|but|not|now|I|feel|him|only|let|him|then|a|moment|yet|wander|around|in|the world|atone for|his|sin|become|good|and|better "Er soll in den Sarg gelegt werden, aber nicht jetzt; ich fühle ihn nur; lass ihn noch eine Weile in der Welt umherwandern, für seine Sünde büßen, gut und besser werden! "He shall be laid in the coffin, but not now; I only sense him, let him wander the world a while longer, atone for his sins, become good and better! - jeg kommer engang. I|will come|someday - I will come one day. Når han da mindst venter det, putter jeg ham i den sorte ligkiste, sætter den på mit hoved og flyver op mod stjernen; også der blomstrer Paradisets have, og er han god og from, da skal han træde derind, men er hans tanke ond og hjertet endnu fuldt af synd, synker han med kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hver tusinde år henter jeg ham igen, for at han må synke dybere eller blive på stjernen, den funklende stjerne deroppe! When|he|then|least|expects|it|puts|I|him|in|the|black|coffin|sets|it|on|my|head|and||||the star|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||the|sparkling|star|up there Wenn er es am wenigsten erwartet, lege ich ihn in den schwarzen Sarg, setze ihn auf mein Haupt und fliege hinauf zum Stern; auch dort blüht der Garten des Paradieses, und wenn er gut und fromm ist, dann soll er hineingehen, ist aber sein Gedanke böse und sein Herz noch voller Sünde, so sinkt er mit dem Sarg tiefer, als das Paradies gesunken ist, und nur alle tausend Jahre hole ich ihn wieder, damit er tiefer sinkt oder auf dem Stern bleibt, dem funkelnden Stern dort oben! When he least expects it, I will put him in the black coffin, place it on my head and fly up towards the stars; there too blooms the garden of Paradise, and if he is good and pious, he shall enter there, but if his thoughts are evil and his heart still full of sin, he will sink with the coffin deeper than Paradise sank, and only every thousand years will I retrieve him again, so that he may sink deeper or remain on the star, that sparkling star up there!

SENT_CWT:AFkKFwvL=16.86 PAR_TRANS:gpt-4o-mini=4.19 en:AFkKFwvL openai.2025-01-22 ai_request(all=107 err=0.00%) translation(all=89 err=0.00%) cwt(all=1597 err=5.07%)