×

We gebruiken cookies om LingQ beter te maken. Als u de website bezoekt, gaat u akkoord met onze cookiebeleid.

image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 14

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 14

Kapitel 14

Velkommen

Elisabeth spærrede øjnene op, da hun kørte ad en lang allé mellem grønne korn-marker. Der lå Harrestrup. Det var jo et gods. Lange udlænger, vældige, gamle træer og en smuk, hvid hoved-bygning med høj trappe og gelændere i smede-jern.

I samme nu hun kørte ind i gården, åbnede Jørgen døren og gik ned ad trappen og hen mod hendes lille, røde bil. Hun standsede i skyggen under det store linde-træ, hvor bierne summede.

Jørgen åbnede bildøren og stod med udbredte arme og ventede, mens hun stod ud. Han løftede hende op og svingede hende rundt. Hun lo lykkeligt og kyssede ham. "Hvor bor du flot, jeg troede ikke, din gård var så stor." "Velkommen til Harrestrup, Elisabeth," sagde han højtideligt. Han vendte sig halvt om. Elisabeth fulgte hans blik og så, at en kraftig kvinde var kommet ud på trappens øverste trin. Elisabeth vinkede - det måtte være Herta, Jørgens mor. Kvinden stod roligt og ventede. Hun vinkede ikke.

Jørgen havde travlt med at bakse to store kufferter og nogle tasker ud af bilen.

"Kom og hils på mor. Hun har kaffen klar i havestuen," sagde Jørgen. Han gik foran hende med to tasker i hænderne. Elisabeth vaklede forsigtigt efter ham. Hendes sandaler passede ikke til brostenene.

Herta rakte hånden frem og sagde velkommen med et stift smil og kulde i øjnene. Hun gik foran ind i huset, og Elisabeth fulgte efter. Hun så en smuk, lidt gammeldags stue, hvor to glasdøre stod åbne ud mod haven. Bordet var dækket af en stivet, hvid dug med broderede blå blomster. Kopperne var også blå og hvide. Der lå hæklede servietter ved hver kuvert. Elisabeth så en stor lagkage, et fad med kringle og skåle med småkager. En skinnende sølv-kaffekande stod parat. Elisabeth så sig søgende om og spurgte:

"Mon jeg kunne låne toilettet?"

Herta viste vej med en hånd-bevægelse.

"Gå gennem køkkenet og derefter til højre," sagde hun. Jørgen kom ned ad trappen, da hun kom ud fra toilettet. Han trak hende ind til sig, og sammen gik de ind i havestuen.

Herta havde skænket kaffen. Elisabeth lo og snakkede.

Hun var lettet over at være nået frem. Hun var også glad og overrasket over den smukke gård. Hun var fast besluttet på at overvinde den skepsis, som Jørgens mor selvfølgelig følte. Nu ville hun bare være sød og kærlig mod både Jørgen og hans mor. Så skulle det nok blive godt alt sammen. Herta ville helt sikkert blive glad, når hun fandt ud af, hvor meget de holdt af hinanden.

Elisabeth drak kaffe og spiste sultent af de mange kager, som hun roste i høje toner. Hun fortalte livligt om turen, om skolen og om sin glæde over ferien på Harrestrup.

Jørgen smilede lykkeligt og holdt hendes hånd under bordet. Elisabeth prøvede at se bort fra den kulde, som Herta ikke skjulte særlig godt.

Senere kørte de en tur rundt på godset i Jørgens jeep, og bagefter pakkede Elisabeth ud. Jørgen havde købt en bred dobbeltseng og sat store spejle op på de faste skabe langs væggen. Fra vinduet, der vendte mod øst, så man over mod skoven

Den nat sov Elisabeth i Jørgens arme. Hun følte, at hun var kommet hjem. At livet nu for alvor skulle begynde for Jørgen og hende. Her ville hun leve resten af sit liv, sammen med den mand, hun elskede.

§§§

Elisabeth var tidligt oppe og i stalden sammen med Jørgen. Hun hilste på flere af de ansatte og på Jesper, som hun allerede havde mødt dagen før. Hun syntes straks godt om den kvikke, unge mand. Det var tydeligt, at han gerne ville gøre et godt indtryk på hende. Herta havde hun ikke fået snakket ret meget med endnu. Men det ville hun gøre, så snart der blev lejlighed til det.

Hun brød sig ikke om den stærke lugt af gris, der hang overalt. Men den kunne ikke fjernes, sagde Jørgen. Hun blev nødt til at vænne sig til den. Selv mærkede han den ikke, påstod han. Elisabeth tænkte, at den stank ville hun aldrig vænne sig til, men hun sagde ikke noget. Klokken 10 erklærede Jørgen, at han havde et par opgaver i stalden, som ikke kunne vente længere.

"Smut ind til mor og få en kop kaffe i køkkenet. Eller sæt dig ud i haven med en bog. Jeg er færdig til klokken 12, og så har vi eftermiddagen sammen. I aften skal vi til middag hos en af naboerne. På lørdag holder vi selv en festmiddag, hvor du bliver præsenteret for alle vores venner og bekendte her på egnen. Men snak nu godt for mor. Hun har været lidt nervøs for at møde dig. Det er vigtigt, at I to bliver gode venner."

Jørgen strøg en hånd gennem håret og så bekymret på sin elskede. Han kunne jo ikke sige til hende, at hans mor hadede og afskyede hende, bare fordi hun var hans kæreste. Mon ikke alt ville ordne sig, hvis de to kvinder fik snakket sammen? Når hans mor først lærte Elisabeth at kende, måtte hun da synes om hende.

Han vendte sig og gik hen mod stalden. Han måtte skynde sig. Dyrlægen havde allerede ventet i ti minutter. Han opsendte en stille bøn. Gid hans mor for en gangs skyld ville gøre, som han ønskede. Bare denne ene gang.

§§§

Herta æltede dej til småkager. Hun stod bøjet over skålen og lod, som om hun ikke mærkede, at Elisabeth kom ind i køkkenet.

"Kan man få en kop kaffe?" Elisabeth stod midt på det blanke stengulv og så smilende på den ældre kvinde. Hun svarede ikke.

Elisabeth gik hen til bordet og løftede termokanden. Den var tom. Så tændte hun for elkedlen for at lave sig en kop nescafé. Hun så sig om efter kaffe, men der stod ikke noget fremme.

"Hvor gemmer du kaffen?" Hun så spørgende på Herta. Herta svarede stadig ikke, men begyndte roligt at skrabe hænderne rene for dej. Derefter vaskede hun dem langsomt. Endelig åbnede hun en stor skuffe. Her stod glas med pulverkaffe og poser med hele bønner. Og hun tog et krus ud af et skab, stadig uden et ord.

"Jeg må se at lære at finde rundt i køkkenet, så jeg kan hjælpe mig selv." Elisabet talte med munter stemme.

"Senere vil jeg gerne hjælpe til. Hvis du bare viser mig, hvordan du vil have tingene gjort."

Herta svarede ikke.

Kedlen kogte, og Elisabeth lavede sig et krus kaffe. "Vil du også have?" spurgte hun.

Herta rystede på hovedet og begyndte igen at ælte videre. Elisabeth satte sig for enden af køkkenbordet og så ud i den smukke have.

"Er det dig, der passer haven?" Nu blev konen da nødt til at svare, tænkte hun.

"Du sidder på min plads." Hertas stemme var skarp som en kniv. "Her i huset har vi faste pladser. Du kan sidde der på langsiden." Hun pegede med den ene albue.

Elisabeth blev blodrød i ansigtet. Det her betød jo krig. Hvad i alverden tænkte konen på? Ville hun ødelægge alting? Det gik op for Elisabeth, at Jørgens mor ikke ønskede hende som svigerdatter. Først blev hun ked af det, men så kom vreden. Det skulle den kælling ikke slippe godt fra.

"Jeg vil altså gerne sidde her, så jeg kan se ud i haven," sagde Elisabeth. Hun prøvede at tale helt roligt, men stemmen rystede lidt. Herta sagde ikke et ord, men stod bare der ved bordet med ryggen til. Elisabeth så gennem de tårer, der fyldte hendes øjne, at en mand kom gående hen mod huset.

Han var i løbetøj og havde en hvid kasket på hovedet. Nu bankede han på dørkarmen.

Herta vendte sig ved lyden og smilede pludselig.

"Elisabeth," sagde hun venligt, "vil du ikke være sød at se, hvem det er?"

Elisabeth rejste sig straks. Men hun var nær besvimet, da hun så, at det var Jess, der stod i døren. Med et stort smil rakte han et brev hen mod hende.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 14 Der Wendepunkt der Liebe: Kapitel 14 The Turning Point of Love: Chapter 14

Kapitel 14

Velkommen

Elisabeth spærrede øjnene op, da hun kørte ad en lang allé mellem grønne korn-marker. Elisabeth opened her eyes as she drove along a long avenue between green cornfields. Глаза Элизабет расширились, когда она ехала по длинной аллее между зелеными кукурузными полями. Очі Елізабет розширилися, коли вона їхала довгою алеєю між зеленими кукурудзяними полями. Der lå Harrestrup. There was Harrestrup. Det var jo et gods. Schließlich handelte es sich um ein Anwesen. It was an estate. Зрештою, це був маєток. Lange udlænger, vældige, gamle træer og en smuk, hvid hoved-bygning med høj trappe og gelændere i smede-jern. Lange Nebengebäude, riesige alte Bäume und ein schönes weißes Hauptgebäude mit einer hohen Treppe und schmiedeeisernen Geländern. Long extensions, huge, old trees and a beautiful, white main building with high stairs and wrought iron railings. Длинные хозяйственные постройки, огромные старые деревья и красивое белое главное здание с высокой лестницей и коваными перилами. Довгі господарські будівлі, величезні старі дерева і красива біла головна будівля з високими сходами і кованими перилами.

I samme nu hun kørte ind i gården, åbnede Jørgen døren og gik ned ad trappen og hen mod hendes lille, røde bil. As soon as she drove into the yard, Jørgen opened the door and walked down the stairs towards her little red car. Коли вона заїхала на подвір'я, Йорген відчинив дверцята і спустився сходами до свого маленького червоного автомобіля. Hun standsede i skyggen under det store linde-træ, hvor bierne summede. She stopped in the shade under the big linden tree where the bees were buzzing. Она остановилась в тени под большой липой, где жужжали пчелы. Вона зупинилася в затінку під великою липою, де гули бджоли.

Jørgen åbnede bildøren og stod med udbredte arme og ventede, mens hun stod ud. Jørgen opened the car door and stood with outstretched arms waiting while she got out. Йорген открыл дверь машины и стоял с вытянутыми руками, ожидая, пока она выйдет. Han løftede hende op og svingede hende rundt. He lifted her up and swung her around. Hun lo lykkeligt og kyssede ham. She laughed happily and kissed him. "Hvor bor du flot, jeg troede ikke, din gård var så stor." "How nice you live, I didn't think your farm was so big." "Velkommen til Harrestrup, Elisabeth," sagde han højtideligt. "Welcome to Harrestrup, Elisabeth," he said solemnly. "Добро пожаловать в Харреструп, Элизабет", - торжественно произнес он. Han vendte sig halvt om. He half turned around. Elisabeth fulgte hans blik og så, at en kraftig kvinde var kommet ud på trappens øverste trin. Elisabeth followed his gaze and saw that a stout woman had come out on the top step of the stairs. Elisabeth vinkede - det måtte være Herta, Jørgens mor. Elisabeth waved - it had to be Herta, Jørgen's mother. Kvinden stod roligt og ventede. The woman stood calmly and waited. Hun vinkede ikke. She didn't wave.

Jørgen havde travlt med at bakse to store kufferter og nogle tasker ud af bilen. Jørgen was busy getting two large suitcases and some bags out of the car.

"Kom og hils på mor. “Come say hi to mom. Hun har kaffen klar i havestuen," sagde Jørgen. She has the coffee ready in the garden room," said Jørgen. Han gik foran hende med to tasker i hænderne. He walked in front of her with two bags in his hands. Elisabeth vaklede forsigtigt efter ham. Elisabeth staggered cautiously after him. Элизабет, пошатываясь, осторожно двинулась за ним. Hendes sandaler passede ikke til brostenene. Her sandals didn't match the cobblestones.

Herta rakte hånden frem og sagde velkommen med et stift smil og kulde i øjnene. Herta held out her hand and said welcome with a stiff smile and coldness in her eyes. Герта протянула руку и приветствовала его с жесткой улыбкой и холодностью в глазах. Hun gik foran ind i huset, og Elisabeth fulgte efter. She led the way into the house, and Elisabeth followed. Hun så en smuk, lidt gammeldags stue, hvor to glasdøre stod åbne ud mod haven. She saw a beautiful, somewhat old-fashioned living room, where two glass doors stood open to the garden. Bordet var dækket af en stivet, hvid dug med broderede blå blomster. The table was covered with a starched white tablecloth with embroidered blue flowers. Стол был накрыт накрахмаленной белой скатертью с вышитыми синими цветами. Стіл був накритий накрохмаленою білою скатертиною з вишитими блакитними квітами. Kopperne var også blå og hvide. The cups were also blue and white. Der lå hæklede servietter ved hver kuvert. There were crocheted napkins next to each place setting. Elisabeth så en stor lagkage, et fad med kringle og skåle med småkager. Elisabeth saw a large layer cake, a dish of pretzels and bowls of cookies. Элизабет увидела большой слоеный торт, россыпь кренделей и миски с печеньем. En skinnende sølv-kaffekande stod parat. A shiny silver coffee pot was ready. Elisabeth så sig søgende om og spurgte: Elisabeth looked around searchingly and asked:

"Mon jeg kunne låne toilettet?" "I wonder if I could borrow the toilet?"

Herta viste vej med en hånd-bevægelse. Herta showed the way with a hand gesture.

"Gå gennem køkkenet og derefter til højre," sagde hun. “Go through the kitchen and then to the right,” she said. Jørgen kom ned ad trappen, da hun kom ud fra toilettet. Jørgen came down the stairs when she came out of the toilet. Han trak hende ind til sig, og sammen gik de ind i havestuen. He pulled her to him, and together they went into the garden room. Он притянул ее к себе, и они вместе пошли в комнату в саду.

Herta havde skænket kaffen. Herta had poured the coffee. Херта налила кофе. Elisabeth lo og snakkede. Elisabeth laughed and talked.

Hun var lettet over at være nået frem. She was relieved to have arrived. Hun var også glad og overrasket over den smukke gård. She was also happy and surprised by the beautiful farm. Hun var fast besluttet på at overvinde den skepsis, som Jørgens mor selvfølgelig følte. She was determined to overcome the skepticism that Jørgen's mother naturally felt. Nu ville hun bare være sød og kærlig mod både Jørgen og hans mor. Now she just wanted to be nice and loving to both Jørgen and his mother. Så skulle det nok blive godt alt sammen. Then everything should be fine. Herta ville helt sikkert blive glad, når hun fandt ud af, hvor meget de holdt af hinanden. Herta would surely be happy when she found out how much they cared for each other. Герта, конечно, была бы в восторге, когда бы узнала, как сильно они заботятся друг о друге.

Elisabeth drak kaffe og spiste sultent af de mange kager, som hun roste i høje toner. Elisabeth drank coffee and hungrily ate the many cakes, which she praised in high tones. Элизабет пила кофе и с жадностью ела многочисленные пирожные, которые она расхваливала в высоких тонах. Hun fortalte livligt om turen, om skolen og om sin glæde over ferien på Harrestrup. She talked animatedly about the trip, about the school and about her joy over the holiday at Harrestrup.

Jørgen smilede lykkeligt og holdt hendes hånd under bordet. Jørgen smiled happily and held her hand under the table. Elisabeth prøvede at se bort fra den kulde, som Herta ikke skjulte særlig godt. Elisabeth tried to ignore the coldness, which Herta did not hide very well. Елізабет намагалася ігнорувати холодність, яку Герта не дуже добре приховувала.

Senere kørte de en tur rundt på godset i Jørgens jeep, og bagefter pakkede Elisabeth ud. Later they drove around the estate in Jørgen's jeep, and afterwards Elisabeth unpacked. Jørgen havde købt en bred dobbeltseng og sat store spejle op på de faste skabe langs væggen. Jørgen had bought a wide double bed and put up large mirrors on the fixed cupboards along the wall. Йорген купил широкую двуспальную кровать и повесил большие зеркала на стационарные шкафы вдоль стены. Fra vinduet, der vendte mod øst, så man over mod skoven From the window that faced east, you could see across to the forest Из окна, выходящего на восток, открывался вид на лес.

Den nat sov Elisabeth i Jørgens arme. That night Elisabeth slept in Jørgen's arms. Hun følte, at hun var kommet hjem. She felt like she had come home. At livet nu for alvor skulle begynde for Jørgen og hende. That life should now really begin for Jørgen and her. Для Йоргена и для нее эта жизнь начиналась всерьез. Her ville hun leve resten af sit liv, sammen med den mand, hun elskede. Here she wanted to live the rest of her life, together with the man she loved. Здесь она проживет остаток своей жизни с мужчиной, которого любит.

§§§

Elisabeth var tidligt oppe og i stalden sammen med Jørgen. Elisabeth was up early and in the barn with Jørgen. Элизабет встала рано и была в конюшне с Йоргеном. Hun hilste på flere af de ansatte og på Jesper, som hun allerede havde mødt dagen før. She greeted several of the employees and Jesper, whom she had already met the day before. Она поприветствовала нескольких сотрудников и Джеспера, с которым уже познакомилась накануне. Hun syntes straks godt om den kvikke, unge mand. She immediately liked the quick-witted young man. Ей сразу же понравился этот яркий молодой человек. Det var tydeligt, at han gerne ville gøre et godt indtryk på hende. It was clear that he wanted to make a good impression on her. Было ясно, что он хотел произвести на нее хорошее впечатление. Herta havde hun ikke fået snakket ret meget med endnu. She hadn't talked to Herta very much yet. У нее еще не было времени поговорить с Хертой. Men det ville hun gøre, så snart der blev lejlighed til det. Aber sie würde es tun, sobald sich die Gelegenheit bot. But she would do that as soon as the opportunity arose. Но она сделает это, как только представится возможность.

Hun brød sig ikke om den stærke lugt af gris, der hang overalt. She didn't care for the strong smell of pig that hung everywhere. Ей не нравился сильный запах свинины, который витал повсюду. Men den kunne ikke fjernes, sagde Jørgen. But it could not be removed, said Jørgen. Но его нельзя было убрать, сказал Йорген. Hun blev nødt til at vænne sig til den. She had to get used to it. Selv mærkede han den ikke, påstod han. He didn't feel it himself, he claimed. Сам он, по его утверждению, этого не чувствовал. Elisabeth tænkte, at den stank ville __hun__ aldrig vænne sig til, men hun sagde ikke noget. Elisabeth thought that she would never get used to that stench, but she said nothing. Элизабет подумала, что никогда не привыкнет к этому запаху, но ничего не сказала. Klokken 10 erklærede Jørgen, at han havde et par opgaver i stalden, som ikke kunne vente længere. At 10 o'clock, Jørgen declared that he had a few tasks in the barn which could not wait any longer. В 10 часов Йорген заявил, что у него есть пара дел в конюшне, которые не могут больше ждать.

"Smut ind til mor og få en kop kaffe i køkkenet. "Sneak into mom's and get a cup of coffee in the kitchen. "Иди к маме и выпей чашку кофе на кухне. Eller sæt dig ud i haven med en bog. Or sit out in the garden with a book. Или посидите в саду с книгой. Jeg er færdig til klokken 12, og så har vi eftermiddagen sammen. I finish by 12 o'clock, and then we have the afternoon together. I aften skal vi til middag hos en af naboerne. Tonight we are going to dinner at one of the neighbours'. På lørdag holder vi selv en festmiddag, hvor du bliver præsenteret for alle vores venner og bekendte her på egnen. On Saturday we will hold a celebratory dinner ourselves, where you will be introduced to all our friends and acquaintances here in the area. В субботу мы организуем собственный праздничный ужин, чтобы познакомить вас со всеми нашими местными друзьями и знакомыми. Men snak nu godt for mor. But now speak well for mother. Hun har været lidt nervøs for at møde dig. She's been a little nervous about meeting you. Det er vigtigt, at I to bliver gode venner." It's important that you two become good friends."

Jørgen strøg en hånd gennem håret og så bekymret på sin elskede. Jørgen ran a hand through his hair and looked worriedly at his beloved. Йорген провел рукой по волосам и с тревогой посмотрел на свою возлюбленную. Han kunne jo ikke sige til hende, at hans mor hadede og afskyede hende, bare fordi hun var hans kæreste. After all, he couldn't tell her that his mother hated and loathed her just because she was his girlfriend. Mon ikke alt ville ordne sig, hvis de to kvinder fik snakket sammen? Wouldn't everything be all right if the two women could talk? Når hans mor først lærte Elisabeth at kende, måtte hun da synes om hende. When his mother first got to know Elisabeth, she had to like her.

Han vendte sig og gik hen mod stalden. He turned and walked towards the barn. Han måtte skynde sig. He had to hurry. Dyrlægen havde allerede ventet i ti minutter. The vet had already been waiting for ten minutes. Han opsendte en stille bøn. He sent up a silent prayer. Он вознес безмолвную молитву. Gid hans mor for en gangs skyld ville gøre, som __han__ ønskede. Ich wünschte, seine Mutter würde einmal tun, was er will. If only his mother would do as he wished for once. Если бы только его мама хоть раз сделала то, что он хотел. Bare denne ene gang. Just this one time.

§§§

Herta æltede dej til småkager. Herta kneaded dough for cookies. Герта замісила тісто для печива. Hun stod bøjet over skålen og lod, som om hun ikke mærkede, at Elisabeth kom ind i køkkenet. She stood bent over the bowl and pretended not to notice Elisabeth entering the kitchen. Она стояла, склонившись над миской, и делала вид, что не замечает вошедшую в кухню Элизабет.

"Kan man få en kop kaffe?" "Can I have a cup of coffee?" Elisabeth stod midt på det blanke stengulv og så smilende på den ældre kvinde. Elisabeth stood in the middle of the shiny stone floor and looked at the elderly woman smiling. Элизабет стояла в центре блестящего каменного пола и с улыбкой смотрела на пожилую женщину. Hun svarede ikke. She didn't answer.

Elisabeth gik hen til bordet og løftede termokanden. Elisabeth went to the table and lifted the thermos jug. Элизабет подошла к столу и подняла колбу термоса. Den var tom. It was empty. Så tændte hun for elkedlen for at lave sig en kop nescafé. Then she turned on the electric kettle to make herself a cup of nescafé. Затем она включила чайник, чтобы сделать себе чашку "Нескафе". Hun så sig om efter kaffe, men der stod ikke noget fremme. She looked around for coffee, but there was none. Она огляделась в поисках кофе, но на столе его не было.

"Hvor gemmer du kaffen?" "Where do you keep the coffee?" Hun så spørgende på Herta. She looked questioningly at Herta. Она вопросительно посмотрела на Херту. Herta svarede stadig ikke, men begyndte roligt at skrabe hænderne rene for dej. Herta still didn't answer, but calmly began to scrape her hands clean of dough. Херта не ответила, но спокойно начала отскребать руки от теста. Derefter vaskede hun dem langsomt. Then she washed them slowly. Затем она медленно вымыла их. Endelig åbnede hun en stor skuffe. Finally she opened a large drawer. Наконец, она открыла большой ящик. Her stod glas med pulverkaffe og poser med hele bønner. Там были банки с растворимым кофе и пакеты с цельными зернами. Og hun tog et krus ud af et skab, stadig uden et ord. And she took a mug out of a cupboard, still without a word. И она взяла кружку из буфета, по-прежнему не говоря ни слова.

"Jeg må se at lære at finde rundt i køkkenet, så jeg kan hjælpe mig selv." "I have to learn to find my way around the kitchen so I can help myself." "Мне нужно научиться ориентироваться на кухне, чтобы я могла помочь себе сама". Elisabet talte med munter stemme. Elisabet spoke in a cheerful voice. Элизабет говорила бодрым голосом.

"Senere vil jeg gerne hjælpe til. "Later I would like to help. "Позже я хотел бы помочь. «Пізніше я хотів би допомогти. Hvis du bare viser mig, hvordan du vil have tingene gjort." If you just show me how you want things done.” Если ты просто покажешь мне, как ты хочешь, чтобы все было сделано".

Herta svarede ikke.

Kedlen kogte, og Elisabeth lavede sig et krus kaffe. The kettle boiled, and Elisabeth made herself a mug of coffee. "Vil du også have?" spurgte hun.

Herta rystede på hovedet og begyndte igen at ælte videre. Herta shook her head and began kneading again. Герта похитала головою й знову почала місити. Elisabeth satte sig for enden af køkkenbordet og så ud i den smukke have. Elisabeth sat down at the end of the kitchen table and looked out into the beautiful garden.

"Er det dig, der passer haven?" "Sind Sie der Gärtner?" "Are you the gardener?" "Вы садовник?" Nu blev konen da nødt til at svare, tænkte hun. Now the wife had to answer, she thought. Теперь жене придется отвечать, подумала она.

"Du sidder på min plads." "You sit in my seat." "Ты на моем месте". Hertas stemme var skarp som en kniv. Herta's voice was sharp as a knife. Голос Херты был острым, как нож. "Her i huset har vi faste pladser. "Here in the house we have fixed seats. "В этом доме у нас есть фиксированные места. Du kan sidde der på langsiden." You can sit there on the long side.” Вы можете сесть там на длинной стороне". Hun pegede med den ene albue. She pointed with one elbow. Она указала одним локтем.

Elisabeth blev blodrød i ansigtet. Elisabeth's face turned blood red. Лицо Элизабет стало кроваво-красным. Det her betød jo krig. After all, this meant war. Это означало войну. Адже це означало війну. Hvad i alverden tænkte konen på? What on earth was the wife thinking? О чем только думала жена? Ville hun ødelægge alting? Would she ruin everything? Неужели она все разрушит? Det gik op for Elisabeth, at Jørgens mor ikke ønskede hende som svigerdatter. It dawned on Elisabeth that Jørgen's mother did not want her as a daughter-in-law. Элизабет поняла, что мать Йоргена не хочет видеть ее в качестве невестки. Først blev hun ked af det, men så kom vreden. At first she was sad, but then anger came. Сначала ей было грустно, но потом пришел гнев. Det skulle den kælling ikke slippe godt fra. Diese Schlampe würde nicht ungestraft davonkommen. That bitch wasn't going to get away with that. Эта сука не собиралась уходить от ответственности.

"Jeg vil altså gerne sidde her, så jeg kan se ud i haven," sagde Elisabeth. "So I'd like to sit here so I can look out into the garden," said Elisabeth. "Я очень хочу сидеть здесь, чтобы можно было смотреть в сад", - сказала Элизабет. Hun prøvede at tale helt roligt, men stemmen rystede lidt. She tried to speak calmly, but her voice shook a little. Она старалась говорить спокойно, но ее голос немного дрожал. Herta sagde ikke et ord, men stod bare der ved bordet med ryggen til. Herta didn't say a word, but just stood there at the table with her back to it. Херта не сказала ни слова, а просто стояла за столом, повернувшись спиной. Elisabeth så gennem de tårer, der fyldte hendes øjne, at en mand kom gående hen mod huset. Elisabeth saw through the tears that filled her eyes that a man came walking towards the house. Сквозь слезы, наполнявшие глаза, Элизабет увидела, что к дому идет мужчина.

Han var i løbetøj og havde en hvid kasket på hovedet. He was in jogging clothes and had a white cap on his head. Nu bankede han på dørkarmen. Now he knocked on the door frame.

Herta vendte sig ved lyden og smilede pludselig. Herta turned at the sound and suddenly smiled. Херта повернулся на звук и вдруг улыбнулся.

"Elisabeth," sagde hun venligt, "vil du ikke være sød at se, hvem det er?" "Elisabeth," she said kindly, "won't you be so kind as to see who it is?" "Элизабет, - сказала она ласково, - посмотри, пожалуйста, кто это?"

Elisabeth rejste sig straks. Elisabeth stood up immediately. Men hun var nær besvimet, da hun så, at det var Jess, der stod i døren. But she almost fainted when she saw that it was Jess standing in the doorway. Но она чуть не упала в обморок, когда поняла, что это Джесс стоит в дверях. Але вона мало не знепритомніла, коли побачила, що в дверях стоїть Джесс. Med et stort smil rakte han et brev hen mod hende. With a big smile, he held out a letter towards her. Широко улыбаясь, он протянул ей письмо.