×

Używamy ciasteczek, aby ulepszyć LingQ. Odwiedzając stronę wyrażasz zgodę na nasze polityka Cookie.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Er angstanfald farlige?

Er angstanfald farlige?

Mit hjerte banker hurtigere end nogensinde -

- jeg kan ikke få vejret -

- min hjerne råber panik -

- jeg ser sort.

Men hvorfor er der egentlig, at vi kan få angstanfald?

Når vi står i en farlig situation, har hjernen en forsvarsmekanisme -

- der starter i amygdalaen.

Den er på størrelse med en mandel og fylder derfor ikke det store.

Men den kan sætte de helt store følelser i gang.

Når hjernen tror, at der er fare på fære, sætter amygdalaen hurtigt i gang.

Adrenalinen bliver pumpet rundt i kroppen.

Hjertet sætter i galop.

Sanserne skærpes.

Din verjtrækning bliver hurtigere.

Det giver mere ilt til cellerne -

- som arbejder i et superhøjt tempo for at lagre mere energi.

Og blodet bliver pumpet ud til alle vores store muskler -

- som spænder op.

For kroppen skal være til enten at slås eller flygte.

Det er derfor et ret smart system, som vores hjerne kan sætte i gang.

Men nogle gange overvurderer hjernen situationen -

- og trykker på den store alarmknap, selvom vi ikke er i fare.

Det er det, der sker i klippet her.

Den amerikanske nyhedsvært, Dan Harris fra ABC News -

- læser nyhederne op som han plejer. Det ses måske ikke tydeligt -

- men her får han et angstanfald.

Mit hjerte galoperede, min håndflader svedte -

- min mund blev tør, og mine lunger stoppede med at virke.

Derfor var jeg ikke i stand til at trække vejret.

Når systemet sætter i gang, uden at vi ved hvorfor -

- bliver vi selvfølgelig forskrækkede og bange.

Så tror hjernen, at vi er i endnu større fare -

- og trykker endnu hårdere på alarmknappen for at hjælpe os væk.

Sådan havner vi i en ond cirkel, hvor systemet, der skal hjælpe os -

- bliver mere og mere skræmmende.

Det er lige præcis det, der kaldes et angstanfald -

- eller panikangst.

Når du står midt i et angstanfald, kan det føles som om -

- at du er ved at blive kvalt.

Nogle får også kolde hænder og fødder -

- og oplever mindre blodforsyning til arme og ben.

Du bliver måske bange for, at du er ved at blive skør -

- eller at du kan dø af det.

Det er du ikke. Det er din hjerne, der er i panik.

Efter lidt tid indser hjernen, at den har overreageret.

Og så bliver din krop helt normal og ok igen.

Angstanfald bliver først farlige -

- hvis du begynder at blive bange for det at få et anfald -

Og at du derfor begynder at undgå visse ting eller situationer -

- i frygt for at det kan give nye anfald.

For så udvikler du begrænsninger i dit liv, som måske ikke er helt gode for dig.

Derfor er det også vigtigt at sige det højt, hvis du oplever et angstanfald.

Og at du tør dele dine følelser og tanker -

- og beder dine nærmeste om hjælp.

For du er helt sikket der har oplevet det.

Men vigtigst af alt:

Husk, angstanfald er ikke farlige.

Det er bare din hjerne, der er lidt for overbeskyttende -

- og lidt for god til at sætte alarmsystemet i din krop i gang.

Hvis angsten lige pludselig rammer dig -

- eller har det med at vende tilbage -

- så husk at trække vejret. Dybt, stille og roligt.

Og husk at det nok skal blive ok igen.

Er angstanfald farlige?

Mit hjerte banker hurtigere end nogensinde -

- jeg kan ikke få vejret -

- min hjerne råber panik -

- jeg ser sort.

Men hvorfor er der egentlig, at vi kan få angstanfald?

Når vi står i en farlig situation, har hjernen en forsvarsmekanisme -

- der starter i amygdalaen.

Den er på størrelse med en mandel og fylder derfor ikke det store.

Men den kan sætte de helt store følelser i gang.

Når hjernen tror, at der er fare på fære, sætter amygdalaen hurtigt i gang.

Adrenalinen bliver pumpet rundt i kroppen.

Hjertet sætter i galop.

Sanserne skærpes.

Din verjtrækning bliver hurtigere.

Det giver mere ilt til cellerne -

- som arbejder i et superhøjt tempo for at lagre mere energi.

Og blodet bliver pumpet ud til alle vores store muskler -

- som spænder op.

For kroppen skal være til enten at slås eller flygte.

Det er derfor et ret smart system, som vores hjerne kan sætte i gang.

Men nogle gange overvurderer hjernen situationen -

- og trykker på den store alarmknap, selvom vi ikke er i fare.

Det er det, der sker i klippet her.

Den amerikanske nyhedsvært, Dan Harris fra ABC News -

- læser nyhederne op som han plejer. Det ses måske ikke tydeligt -

- men her får han et angstanfald.

Mit hjerte galoperede, min håndflader svedte -

- min mund blev tør, og mine lunger stoppede med at virke.

Derfor var jeg ikke i stand til at trække vejret.

Når systemet sætter i gang, uden at vi ved hvorfor -

- bliver vi selvfølgelig forskrækkede og bange.

Så tror hjernen, at vi er i endnu større fare -

- og trykker endnu hårdere på alarmknappen for at hjælpe os væk.

Sådan havner vi i en ond cirkel, hvor systemet, der skal hjælpe os -

- bliver mere og mere skræmmende.

Det er lige præcis det, der kaldes et angstanfald -

- eller panikangst.

Når du står midt i et angstanfald, kan det føles som om -

- at du er ved at blive kvalt.

Nogle får også kolde hænder og fødder -

- og oplever mindre blodforsyning til arme og ben.

Du bliver måske bange for, at du er ved at blive skør -

- eller at du kan dø af det.

Det er du ikke. Det er din hjerne, der er i panik.

Efter lidt tid indser hjernen, at den har overreageret.

Og så bliver din krop helt normal og ok igen.

Angstanfald bliver først farlige -

- hvis du begynder at blive bange for det at få et anfald -

Og at du derfor begynder at undgå visse ting eller situationer -

- i frygt for at det kan give nye anfald.

For så udvikler du begrænsninger i dit liv, som måske ikke er helt gode for dig.

Derfor er det også vigtigt at sige det højt, hvis du oplever et angstanfald.

Og at du tør dele dine følelser og tanker -

- og beder dine nærmeste om hjælp.

For du er helt sikket der har oplevet det.

Men vigtigst af alt:

Husk, angstanfald er ikke farlige.

Det er bare din hjerne, der er lidt for overbeskyttende -

- og lidt for god til at sætte alarmsystemet i din krop i gang.

Hvis angsten lige pludselig rammer dig -

- eller har det med at vende tilbage -

- så husk at trække vejret. Dybt, stille og roligt.

Og husk at det nok skal blive ok igen.