Hvorfor er konspirationsteorier så tiltalende?

Som journalist på DR består 90 % af mit arbejde af -

- at skjule sandheden for befolkningen.

Derfor blev jeg journalist, og et af mine mål var -

- at jeg skal skjule sandheden endnu mere.

Jeg er ikke den eneste. Vi er alle en del af én stor konspiration.

Konspirationsteorier er meget udbredt.

At DR skulle skjule sandheden for danskerne er en af dem.

Ifølge teorierne konspirerer en gruppe, altså en hemmelig magtelite -

- og forsøger at holde sandheden skjult for resten af verden.

Måske ved man bare, at der aldrig har været mennesker på Månen.

Eller at man kontrollerer folk ved at sprøjte kemikalier ud fra fly.

Det halter bare med beviserne.

De udokumenterede teorier har fået stor opbakning.

Den her kunne man læse om for første gang i 1927 i Julian Huxleys novelle -

- hvor den beskytter mod telepati. Den er blevet symbolet på konspirationsteorier.

I dag er det nemt at lave overbevisende videoer.

Kameraer er blevet billigere, og det er nemt at nå ud til mange mennesker.

Næsten alle konspirationsteorier er bygget op som en thriller.

Det er som Hollywood-film -

- og man kan trække en aktantmodel ned over dem.

Fjenden er en elite, der har en plan, som spolerer verden til deres fordel.

Heltene er dem, der har opdaget det og vil gøre noget ved det.

Og hvem vil snydes? Det er tiltalende at tro på.

Streamingtjenesten Gaia har satset på konspirationsteorier -

- og gør nu sit indtog i Danmark med Facebook-kampagner.

De ved, der er penge i det.

Men der er forskel på, i hvor høj grad vi tiltrækkes af konspirationsteorier.

Se godt på det her billede af Victor Vasarely. Ser du et mønster?

Hvad så med det her af Jackson Pollock?

I et forsøg blev deltagerne spurgt om det.

De fleste så mønstre i Vasarelys billeder.

Enkelte kunne også se mønstre i Pollocks.

Det kaldes opfattelsen af illusoriske mønstre.

Man ser mønstre, hvor der ingen er. Deraf kan opstå konspirationsteorier.

Dem, der så mønstre i Pollocks billeder, var mere tilbøjelige til at tro på det.

Vi er emotionelt udviklet til at få verden til at give mening.

Vi skal have orden i den.

Derfor er folk med personlighedstræk som paranoia, mistillid -

- angst og usikkerhed mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier.

De forsøger at finde orden i en tilfældig verden.

- Hold da op! - Hvad sker der?

Konspirationsteorier opstår oftest efter kaotiske krisesituationer -

- som fx 11. september. Og de er ret effektive.

Fx påstod nogle, at mange jøder i USA havde taget fri fra arbejde den dag -

- og at de første optagelser af angrebet var indsendt af jøder.

Jøder, der advarede andre jøder, måtte altså stå bag.

Sådan gør man to tilfældige ting til et mønster.

Alle er tilbøjelige til at se mønstre, hvor der ingen er.

At man er kritisk over for politikere, virksomheder, forskere og journalister -

- er vigtigt for demokratiet. Nogle gange passer det.

Da Snowden fortalte om systematisk masseovervågning -

- blev han kaldt en gal konspirationsteoretiker.

Men der er også konsekvenser ved at tilsidesætte etableret videnskab.

Konspirationsteorier afskrækker folk fra at vaccinere deres børn mod sygdomme.

Og benægtelser af klimaforandringerne afholder os fra at forsøge -

- at mindske vores CO2-aftryk.

Så vær kritisk, og kan du ikke lide det, du har set -

- så kald det en konspiration mod konspirationsteorierne.