Hvorfor flyver stærene i flok?
Hver sorte prik, du ser her, er en stær.
De danser i formationer af op til en million -
- noget af det mest spektakulære i dansk natur.
Det hedder sort sol, fordi stærene kan fylde horisonten og skygge for solen.
Flokken er et forsvar, så selvom det er et smukt og endda meditativt syn -
- er sort sol et spørgsmål om liv eller død.
Stærene findes mange steder og kan ses i Danmark hele året -
- hyppigst marts-oktober.
Sort sol er tydeligst i begyndelsen af foråret, og igen i efteråret.
De samler sig især i Tøndermarsken i Sydvestdanmark -
- det perfekte habitat med masser af sovepladser i tagrør -
- og masser af mad i form af dem her: stankelbenslarver og gåsebillelarver.
Stæren ligger ikke øverst i fødekæden. Derfor er flokken livsnødvendig.
Prøv et lille forsøg. Luk et øje og prøv at ramme med to fingre på spidserne.
Det er ikke helt så nemt. Prøv så igen med begge øjne åbne.
Det er lidt nemmere, fordi dine øjne er placeret forrest i hovedet.
Det er et kendetegn ved rovdyr som mennesker, ulve og løver.
Det er en fordel, når vi skal vurdere afstand.
Til gengæld er vores synsvidde begrænset.
Hos byttedyr er det omvendt. Her sidder øjnene næsten på siden af hovedet.
Det er for at maksimere synsvidden og holde øje med farer.
Stæren er et rovdyr med fremadrettede øjne.
Den er dårlig til at holde øje med farer som musvåger, falke og høge.
Derfor er flokken vigtig. Tusindvis af øjne spotter lettere en sulten rovfugl.
Samtidig virker de store flokke forvirrende for rovdyr.
Med så mange flyvende frokoster er det svært at udvælge bare én.
Flokfænomenet er ikke enestående. Mange dyr benytter taktikken.
Ryler flyver i flokke, sild svømmer i stimer -
- gnuer lever i flokke, og også mennesker færdes i flok.
Man er mange til at holde øje. Selvom vi ikke føler os som et byttedyr -
- lå vi engang nede ad fødekæden.
Dengang levede vi i flokke. Reagerede nogen på fare, stak man af.
Instinktet sidder stadig i os -
- så man løber selv, hvis andre løber rædselsslagne væk.
I stæreflokken fungerer det på samme måde.
Ser en stær en rovfugl, vil den flyve ind mod midten af flokken.
På et splitsekund ændres bevægelsen fra glidende og langtrukken -
- til kompakt og ofte kugleformet.
Det gør det vanskeligt at udvælge en fugl at angribe.
Det ser man tydeligt på den her optagelse.
En rovfugl vil slå kløerne i en stær. Læg mærke til, hvordan flokken bevæger sig.
Ved den manøvre følger de andre stære parallelle baner og undgår sammenstød.
Det er instinkt. Et andet instinkt hjælper med at undgå kollisioner.
De drejer til højre, hvis de er på kollisionskurs.
Men hvordan ved stæren, hvordan den skal bevæge sig i flokken?
Optagelser har vist, at en stær orienterer sig i forhold til syv naboer -
- der igen orienterer sig i forhold til deres syv nærmeste naboer.
Syv er formentlig det magiske tal -
- fordi det er det højeste antal, en stærs hjerne kan kapere.
Syv er nok til at bevare sammenhængen i flokken -
- og undgå at blive til foder for fjendtlige fugle.
Sort sol tiltrækker tusinder af turister. Selvom det ligner en fredelig dans -
- er det en kamp for livet for hver stær, så den ikke tages af en rovfugl.
Stærene forsvarer sig også på en anden måde.
De gylper og skider, og angriberen må lande, fordi fjerene klistrer sammen.
Det sker ret sjældent. Kunne du lide videoen, så tryk like og subscribe.
Tak, fordi du så med.