Er svenskerne gale eller geniale?

Så er vi i Sverige.

Vi kan bare tage lige her.

Her er ingen håndsprit, forholdsregler eller skilte.

Nu tager jeg lige et låg.

Tør vi tage en banan med?

Svenskerne håndterer coronakrisen anderledes end Danmark -

- og resten af verden. Men er de gale eller geniale?

Jeg var i Stockholm i marts for at følge coronavirussets udvikling.

Mens Mette Frederiksen havde lukket store dele af Danmark ned -

- så det helt anderledes ud her.

I Sverige må maks. 50 personer samles. Gymnasier og universiteter er lukkede.

Skoler, børnehaver, barer og restauranter er åbne.

Og man lader det være op til folk selv at holde smitterisikoen nede.

Meget er, som det plejer her i Sverige.

De svenske sundhedsmyndigheder går videnskabeligt til værks.

Hårde tiltag kan gå ud over økonomien og sundhedsvæsnets kapacitet.

Og så tror myndighederne på, at man kan opnå flokimmunitet.

Flokimmunitet opstår, hvis tilstrækkeligt mange er immune -

- enten fordi de er vaccineret eller har dannet antistoffer efter smitte.

Sygdommens spredning stoppes, fordi virusset ikke kan nå de få -

- der ikke er immune.

If. flere forskere skal mindst 60 % være immune over for corona -

- før flokimmunitet opnås.

Danskerne kender ham her.

I Sverige er statsepidemiologen Anders Tegnell blevet ansigt på strategien.

I Sverige lader man myndighederne arbejde mere selvstændigt.

Af mange grunde ser Danmark og Sverige forskellige ud under krisen.

Men lad os lige se på dødstallene.

Over seks gange så mange svenskere er døde med coronavirus.

Den 11. maj var tallene: 3256 i Sverige og 533 i Danmark.

Selv korrigeret efter indbyggerantal er dødstallet i Sverige tre gange så højt.

I Sverige har man fx ikke beskyttet de ældre godt nok.

I Sverige har man fx ikke beskyttet de ældre godt nok.

Over en tredjedel af dem, der er døde med coronavirus, er fra plejehjem.

Det har skabt debat i Sverige.

Hvorfor holder svenskerne fast i deres strategi -

- når dødstallet er så meget højere end i lignende lande?

Herinde styrer Tegnell myndighedernes daglige pressemøder om coronavirus.

Den unikke svenske strategi har gjort Anders Tegnell internationalt kendt.

Jeg talte sidst med ham i marts i Folkhälsomyndighetens kantine -

- hvor de havde åben frokostbuffet. Vi må se, om den stadig er der.

Buffeten ser god ud, men jeg ser ingen håndsprit.

Jeg har spurgt efter håndsprit, og der var en her.

De tager det rimeligt roligt her.

Buffeten er en sidenote til historien om Sveriges håndtering af coronakrisen.

At den stadig er åben, siger lidt om forskellen på Danmark og Sverige.

Lige præcis nu når vi udkommer med videoen -

- har de danske myndigheder sagt god for buffeter.

Alting ændrer sig lynhurtigt.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan vi håndterer det her bedst.

Ikke en gang den svenske statsepidemiolog kunne svare på spørgsmålet.

Hvad tænker du?