Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?
Jeg er flere tusind kilometer fra Danmark, men stadig i kongeriget.
I 300 år har grønlænderne levet i samspil med danskerne.
Flertallet i Grønland er enige om, at man på et tidspunkt løsriver sig.
Så mister kongeriget ikke bare en del af befolkning og kultur -
- men også status som arktisk stormagt og 98 % landmasse.
Grønland bør være sit eget land.
I Grønland kaster de maling på statuen af ham, der startede forholdet.
Man spørger, hvor meget man har brug for Danmark.
Hvorfor kan partnerskabet i manges øjne ikke fortsætte som nu?
- Til Grønland ... - Grønland er grønlændernes.
Vi vil så gerne være selvstændige.
Et godt nytår ønsker jeg for Grønland.
- Vi skal være selvstændige. - Målet er selvstændighed.
Én ting skal vi danskere forstå: Grønland er ikke Danmark.
Det er en del af rigsfællesskabet sammen med Færøerne og Danmark.
På mange punkter er Grønland sit eget land med eget flag.
De er ikke medlem af EU. De har deres egen mad.
Se alle de ting, man kan købe, som de har hentet op af havet.
De har deres eget sprog, som jeg taler dårligt.
Her bor ca. 57.000, og de har eget parlament.
Her bestemmer de på en række punkter, hvordan landet skal styres.
Befolkningen bor langs kysten.
Man kan kun transportere sig rundt med fly, helikopter eller båd.
Jeg er på vej til en bygd et par timer fra hovedstaden Nuuk.
I Kapisillit bor der 52 mennesker. Jeg ser, om nogen vil tale med mig.
- Hvad skal der ske med forholdet? - Der skal ske en løsrivelse.
Vi kan være venner, men vi skal bestemme.
Det er svært at svare på, men jeg mener, det er på tide -
- at vi kan klare de fleste af opgaverne her.
Trangen til løsrivelse rækker ud over borgerne i Kapisillit.
70 % af alle voksne bosat i Grønland ønsker -
- at landet på et tidspunkt bliver selvstændigt.
I 1721 blev Grønland koloniseret af dansk-norske Hans Egede.
Her er han ved at missionere.
Grønland var en koloni til 1953, hvor det fik status som amt.
Fra i dag er Grønland en ligeberettiget del af Danmark.
I 1979 fik Grønland hjemmestyre med retten til at bestemme meget selv -
- fx deres økonomi.
Vi skal nok komme til tilskuddet, Danmark sender.
Vi indleder en ny æra i dag ...
Med selvstyreloven i 2009 anerkendte Danmark retten til selvstændighed.
I dag indføres og indfris drømmen om selvstyre.
Man ønsker at fremme ligeværdighed og gensidig respekt som partnere -
- men Danmark styrer udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Men grønlænderne ønsker yderligere selvstændighed.
Mine forældre og bedsteforældre talte altid om det -
- så der er ingen tvivl om, at det er endemålet.
Hvorfor skulle vi ikke have selvstændighed?
Det er meget gammeldags at opretholde rigsfællesskabet -
- som det er defineret i dag.
Vi skal have myndighed over vores land, ressourcer, folk -
- men også kultur, og hvordan vi former vores land fremover.
Debatten om, hvad man skal lære af historien blev konkret med en statue.
Nu til den her. Statuen er dekoreret med rød maling og ordet "decolonize".
Der er han så, Hans Egede.
Ham, alle snakker om, som startede forholdet mellem Danmark og Grønland.
Han er for mange blevet symbolet på forholdet mellem landene.
Han symboliserer kolonimagten, som ikke skal hyldes -
- for det er 70 år siden, vi var en koloni.
Den symboliserer koloniseringen og imperialismen i Grønland.
Det har sat en standard for, hvordan grønlændere er blevet behandlet.
Først i 1900-tallet ville grønlænderne have dansk levestandard.
I 1950'er ville danskerne hæve grønlændernes levealder og -standard.
Danskerne nedlægger bygder, og folk tvinges til at flytte.
I stedet investeres der i boliger, havne, hospitaler og en velfærdsstat.
Der er bestræbelser på at forbedre, og der er betydelige resultater.
Der presses på for en udvikling fra at være fangere til lønmodtagere.
På grund af opbygningen er man gået hen over grønlænderen.
Der mangler uddannet arbejdskraft. Jobbene tages af danskere.
Der opstår en dansk elite og forskelsbehandling.
Et eksempel er fødestedskriteriet fra 60'erne.
Danskere, der rejser til Grønland for at arbejde, får bedre vilkår.
Det bryder jeg mig ikke om.
Amerikanerne kommer til Thule.
I 1968 styrter et amerikansk B-52-fly ned ved Thulebasen.
Her ses redningsarbejdet.
Der var fire brintbomber om bord, som spredte radioaktivt materiale.
Ulykken rummer alvorlige perspektiver.
Det kom frem, at H.C. Hansen (S) i 1957 indirekte gav USA lov til -
- at have a-våben på Grønland uden Grønlands ledelses vidende.
Det viser, at vi blev set som barnet, der bare skal lade de voksne arbejde.
Danmark har altid været bedrevidende om beslutninger, der skulle tages.
Jeg tror, at ethvert folk ønsker 100 % selvbestemmelse.
Der er altid spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra?
Jeg er på vej til en rubinmine. Måske er svaret der.
Danmark skal yde selvstyret et tilskud på 3,6 mia. kr. hvert år:
Bloktilskuddet.
Det udgør halvdelen af indtægterne.
Grønland skal fordoble sin indtjening for at blive økonomisk uafhængigt.
Her ser man, at økonomien i årtier er steget.
De senere år er udviklingen fortsat, og det skyldes fiskeriet.
Grønland lever af fiskeri, den største indtægt efter tilskuddet.
Fisk- og rejepriser er stigende, men de er også svingende.
Derfor går man efter andet end fisk.
I 15 år har man satset på undergrunden. Ren guldfeber.
- Der er guld i minen. - Det kan spille en positiv rolle.
Undergrunden har vist stort potentiale.
Her er der fundet jern, ædelstene og sjældne jordarter i undergrunden.
Med selvstyret kunne man beholde det meste af indtægten fra undergrunden.
Halvdelen af indtægten over 75 mio. modregnes i bloktilskuddet.
Ender det i nul, skal man tale om, hvad der skal ske.
Råstofferne ses som en mulig vej mod selvstændighed eller uafhængighed.
Lad os se på det.
Her er den så: rubinminen.
Hovedproduktet er rubiner og pink safirer.
De gør klar til sprængning, så jeg sender dronen op.
Det var vanvittigt.
Ser man i selvstyrets strategi for 2014-2018 -
- regner man med at åbne yderligere tre-fem miner. Det er ikke sket.
Hvor mange miner er aktive i Grønland?
Der er to. Den her og en ved Søndre Strømfjord.
Årsagen er, at der mangler viden og kapital.
Investorer tror ikke, Grønland kan være et konkurrencedygtigt mineland.
Mange projekter ligger langt fra byerne. Her ses de lukkede og aktive miner.
Rubinminen ligger fire timer fra Nuuk, så infrastrukturen er dårlig.
Veje, strøm og vand er dyrt, så minerne skal levere det, man håber.
Det kan have lange udsigter at få indtægter nok.
Der skal mange miner til, før det bliver en realitet.
På vej hjem spørger jeg Isak, hvad han synes om tilskuddet.
Det er dejligt, at nogen vil hjælpe, og det er bare ærgerligt -
- når man skal have taknemmelighed for det.
"Se, hvor gode vi er."
Det er bare et plaster. Så snart du gør det selv -
- vågner du tidligt om morgenen. Så knokler du.
Så tjener du penge.
Som et land, der har koloniseret vores land, er det deres pligt.
Og det er vores ret at få bloktilskud.
Vi får begge to noget ud af det.
Der er stort potentiale i Arktis-regionen.
Med Grønland er Danmark en arktisk stormagt -
- der sidder med i Arktisk Råd, hvor der forhandles vigtige aftaler.
Danske politikere kommer tæt på den amerikanske top.
Her er Lene Espersen på bådtur med Hillary Clinton.
Her taler Martin Lidegaard med USA's John Kerry.
Den mulighed får et lille land som Danmark sjældent.
Her finder vi endnu en frustrationskilde for grønlænderne.
Det her billede er interessant. Kristian Jensen og USA's præsident.
Det er ham, der har inviteret Obama. Ikke den grønlandske minister.
Her mødes Mette Frederiksen og Trump.
Der var ingen repræsentanter med fra Grønland.
I Grønland skrev man: Topmøde om Arktis uden Kim.
Med Kim mener man landsstyreformanden.
Det er følelsen af at være repræsenteret.
Nogen taler på dine vegne og ved bedre end dig.
Der bliver talt hen over hovedet på os, når det gælder vores eget land.
Vi må ikke være en del af mødet. Derfor skal vi have selvstændighed.
Parlamentet ønsker selvstændighed, men man er uenige om hvornår.
Det samme gælder befolkningen.
- Hvornår vil du have løsrivelse? - I dag. Så enkelt er det.
Vi er ikke klar nu eller i morgen. Der er ting, vi skal have på plads.
Jeg kan ikke sætte år på.
Det ved jeg ikke. Jeg håber, inden jeg dør.
I undersøgelsen fra 2019 svarer kun 39,9 % -
- at de ville stemme ja i dag.
Udfordringen er at holde levestandarden -
- så man vil vente, til man er klar.
Men lysten vokser, hvis det skubbes ud i fremtiden.
48 % er positivt stemt, hvis det er om ti år -
- og beslutter grønlænderne det, kan det ske.
Grønlænderne har ret til komplet selvstændighed ved folkeafstemning.
Det betyder ikke, at vi cutter al forbindelse til Danmark.
Vi har trods alt en historie.
Alle danskere skal ikke ud af Grønland. Det er slet ikke det.
Man hader ikke danskerne.
Vi kan være venner, men vi skal bestemme heroppe.
Danske tekster: Flindt, Westerholm & Roscher DR Tekst
