TV Avisen - Okt 24 2022
Storbritannien får sin tredje premierminister i år.
Rishi Sunak overtager posten efter et kaotisk forløb i britisk politik.
Velkommen til TV-Avisen.
Storbritanniens nye premierminister hedder Rishi Sunak.
Det står klart -
- efter han fik nok opbakning blandt konservative parlamentsmedlemmer.
Sunak bliver partiets tredje premierminister på to måneder -
- og skal nu forsøge at klinke skårene i partiet -
- efter at Liz Truss var nødt til at trække sig fra posten.
Rishi Sunak gav ingen kommentarer på vej ind og ud af sit kontor i dag.
Først lige før kl. 15 stod det klart -
- at han er konservativ partiformand og dermed premierminister.
Han er valgt til landets leder af de konservative parlamentsmedlemmer.
Han fik som den eneste opbakning fra over 100 parlamentsmedlemmer.
Boris Johnsom meddelte i går, at han ikke stiller op -
- og de eneste anden kandidat trak sig kort før deadline i dag.
Sunak var ukendt, indtil han blev finansminister i Johnsons regering.
Han menes at være god for over en milliard kroner.
Han er hindu og søn af indere, der kom til England fra Østafrika.
Han var længe en trofast Boris Johnson-støtte.
I juli trak han sig i protest mod Boris Johnsons fester under pandemien
Da Johson trådte tilbage, var han favorit til at overtage posten -
- men da der var to kandidater, skulle der stemmes. Liz Truss vandt.
Efter kun 44 dage på posten trak Truss sig i sidste uge -
- efter ballade om hendes reformer.
Nu er det Sunaks opgave at få britisk økonomi på ret køl.
Ifølge vores korrespondent Ole Ryborg venter der Sunak svære opgaver.
Der er et økonomisk hul efter corona, hvor man har brugt penge på -
- at redde økonomien, borgerne og virksomheder.
Der er slået et ekstra hul med minibudgettet, Liz Truss indførte.
Der mangler 400 milliarder kroner.
Finansministeren har bedt alle ministerierne om forslag -
- til nedskæringer. Der venter også højere skatter.
Pakken med nedskæringer og højere skatter skal præsenteres på mandag.
Så det er ikke lang tid, han har til at være populær i befolkningen.
Så snart vi når mandag -
- bliver han en premierminister, som kun har dårlige nyheder.
Så til valgkampen herhjemme, hvor klima er et af de store temaer.
Landmænd som dyrker lavbundsjord, der udleder store mængder CO2 -
- skal betale ekstrahøje afgifter, selvom det kan koste arbejdspladser -
- og forbrugerne skal betale mere for eksempelvis oksekød og mælk.
Sådan lyder det fra SF i et udspil, som partiet præsenterede i dag.
Leverer vi ikke på klimaudfordringen, svigter vi kommende generationer.
Landbruget skal levere ligesom alle andre sektorer.
SF foreslår, at landmænd, som dyrker lavbundsjord -
- skal betale 750 kr. pr. ton CO2, de udleder fra 2025.
På den måde vil det, ifølge SF, være umuligt for landmænd -
- at tjene penge på den jord, som indeholder store mængder kulstof.
Ifølge Det Økonomiske Råd -
- vil sådan en afgift koste 8000 arbejdspladser i landbruget.
Men SF er ikke bekymret:
Dem, der flytter sig først, ift. klimabaseret landbrug -
- skaber fremtidens arbejdspladser. Og det er det plantebaserede.
Vi så det ift. krav om hygiejne, hvor Danmark og slagterier gik først-
- som nu betyder, at vi sælger svineproduktion til Japan -
- som de eneste i Europa.
Så at man rykker først, kan skabe en konkurrencefordel.
Og det mener jeg, det her kan.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man positiv over for SF's mål.
For der er mange problemer forbundet med lavbundsjordene, lyder det:
Det reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget -
- og kan beskytte vores drikkevand, hvor vi nu finder sprøjtegift -
- i over halvdelen af aktive drikkevandsboringer.
Det kan nedbringe udvaskning af kvælstof til havnatur -
- hvor vi ser iltsvind og fiskedød.
Det kan give plads til biodiversitet, som er i voldsom tilbagegang.
Folketinget har lavet en aftale om, at lavbundsjorde -
- der er de mest klimabelastende, tages ud af drift inden 2030.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke muligt at gøre det hurtigere.
Det tager 4-6 år at gennemføre et lavbundsjordsprojekt -
- så 2030, som et flertal aftalte, er et ambitiøst mål -
- som vi skal fokusere på og holde fast i.
Det er ikke kun SF, der er fokus på klimaet.
For at nå klimamålet vil S og V også have CO2-afgifter på landbruget.
Men det skal ske, uden at det koste forbrugerne ekstra.
Det er flere eksperter uenige i.
De mener, at det netop skal blive dyere at købe kød og mælk.
Det er en del af omstillingen -
- at vi reducerer produktionen af de mest klimaudledende ting -
- og øger produktionen af de mindre klimaudledende ting.
Konkret vil gennemsnitsfamilier bruge 150 kr. mere på oksekød om året -
- mens ost og mælk vil komme til at koste 155 kr. mere om året.
Men ifølge S skal hverken landmænd eller forbrugere være bekymret.
Partiet mener nemlig, at man kan klimaoptimere landbruget -
- uden at priserne stiger og landmænd går konkurs:
Lagde vi kun en afgift på, ville det nok føre til højere priser.
Det gør vi ikke. Vi lægger afgift på for at få den grønne omstilling.
Penge, vi får ind i afgift, fører vi tilbage til erhvervet.
Vi fører endda flere penge tilbage.
Så vi har at gøre med en sektor, som bliver tilført flere penge.
Det bør sikre en bedre konkurrencesituation -
- og at de kan lave bedre og måske billigere varer.
Også hos V er man klar til at indføre en klimaafgifter i landbruget.
Her har man også fokus på, at fødevarerne ikke må stige:
Det må ikke blive dyrere at blive dansker -
- og vi må ikke forværre landbrugets konkurrenceevne.
Ellers får vi ikke den grønne omstilling.
Afgiften skal virke som incitament i produktionen -
- frem for en afgift hos forbrugeren.
Enigheden om udlændingepolitikken i blå blok slår revner.
V vil ikke længere sende børnefamilier -
- med en afvist asylansøgning tilbage til Udrejsecenter Sjælsmark.
Det mente partiet ellers tidligere.
Holdningsændringen kaster kritik af sig fra DD og DF.
Udrejsecenter Sjælsmark er på ny centrum for debat.
- Det er den forkerte vej at gå. - Det er løftebrud.
V mener nu, at afviste asylfamilier ikke skal tilbage til Sjælsmark.
Det er rigtigste sted for at have dem -
- men det er ikke en prioritet at flytte dem tilbage.
220 afviste børnefamilier skal ud af det kritiserede center Sjælsmark.
Regeringen og dens støttepartier besluttede i 2019 -
- at afviste børnefamilier ikke længere skulle bo på Sjælsmark.
Det bliver et bedre udrejsecenter.
Men det var en forkert beslutning, mente blå blok og V.
Alt det, der kan gøre det attraktivt at sidde på et udrejsecenter -
- det er vi imod, fordi så vil flere sidde der.
Flytningen kom efter kritik af forholdene på Sjælsmark.
Også fra Ombudsmanden og Røde Kors.
Børnene har svært ved at sove, de har mareridt og dårlig appetit.
Altså på alle måder trviselsmarkører, som viser, at børnene har det svært.
Familierne blev flyttet til Avnstrup, hvor de selv kan lave mad -
- og børnene tilbydes vuggestue, børnehave og fritidsaktiviteter.
Jakob Ellemann lovede at flytte familierne tilbage til Sjælsmark.
Det var det, vi mente dengang, og nu skal vi vurdere -
- om vi vil bruge mange millioner på noget, der egentlig fungerer.
Det vi være en underlig måde at bruge skatteborgernes penge på.
Flere blå partier vil nu i eventuelle regeringsforhandlinger kræve -
- at familierne skal tilbage på Sjælsmark.
Vi vil bringe det her til bordet med andre forslag til udlændingeområdet.
Vi kommer til at rulle regeringens lempelser tilbage.
Det var sådan set det, blå blok var enige om lige indtil nu.
Med lidt over en uge til valget begyndte PostNord i dag -
- at omdele valgkort til stemmeberettigede vælgere.
PostNords medarbejdere tjekker, om navnet på valgkortet -
- og navnet på postkassen stemmer overens.
Skal du skifte skiltet på postkassen, er det et godt at gøre det nu.
Postfirmaet forventer, at alle valgkort er omdelt 27. oktober.
Når valgkortet 1. november indløses -
- kan man sætte kryds ved Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan.
Det viser en fortegnelse fra Indenrigsministeriets hjemmeside -
- over kandidater opstillet i Sjællands Storkreds.
Her står Paludan listet som "uden for partierne".
Dermed stiller han op som løsgænger.
Det kan tage flere timer at nå frem til sin aftale på hospitalet -
- hvis man bruger den kommunale kørselsordning "Flextrafik".
For trafikselskaberne landet over mangler flex-chauffører.
I Region Nordjylland betyder det, at patienter kommer for sent -
- og at livsvigtige behandlinger og operationer må aflyses.
Der er visse ting, jeg ikke deltager i, for jeg orker ikke det cirkus -
- med at bestille transport og have en lang ventetid.
Så jeg fravælger nogle ting.
Flextrafikken skal hjælpe personer med særlige transportbehov -
- som Arne Nygreen, der har KOL og sidder i kørestol.
Han er afhængig af flextrafik for at komme til aftaler på sygehuset.
Men den lange ventetid er udmattende for Arne Nygreen -
- som engang har brugt seks timer på at nå frem til en konsultation -
- der varede 10 minutter.
Dagen før jeg skal afsted, bliver jeg fysisk dårlig -
- pga. alle spekulationerne om, om jeg skal sidde der i lang tid.
Jeg frygter det faktisk.
Ifølge underdirektøren i Nordjyllands Trafikselskab -
- er der flere årsager til forsinkelserne.
Vi har aldrig haft så meget kørsel som nu, men vi mangler vogne.
Der er chaufførmangel -
- og det er svært for branchen at håndtere udfordringer -
- med stigende energipriser.
Region Nordjylland har i dag indkaldt Nordjyllands Trafikselskab -
- til et møde for at diskutere problemerne.
Vi står i en alvorlig situation.
Vi har et stort behov for at afvikle ventelister -
- og få sygehusene op i gear igen.
Og det skal koordineres ift. flextrafikken også.
Vi skal have et kig på vejret.
En dag, der bød på byger og nu afløses det af en nat med byger nu og
da. Der er en stribe over Sjælland og Jylland har noget regn også. Det vil
være mere tørt og overskyet vejr i nat. Dagen i morgen byder på blandet
vejr med ustabil luft fra vest, som giver stedvise byger. Det er især i
syd. Men der er plads til solen. Det bliver 13-14 grader.
Du kan altid finde seneste opdatering fra TV-Avisen på DRTV.
