Hvorfor virker placebo?
Hej, jeg så dig slet ikke.
Jeg har lige et spørgsmål.
Har du ikke lidt ondt i hovedet eller smerter i knæet?
Du er måske deprimeret, sover dårligt, træner ikke så godt?
Jeg kender det godt.
Nu har vi fundet den bedste løsning. En pille, der løser alle dine problemer.
Den hedder placebo-pillen.
Hvis du får en pille mod hovedpine, og vi tror på det -
- så går hovedpinen væk.
Man har kendt til placebo-effekten siden det 18. århundrede -
- men man ved ikke, præcis hvordan det fungerer.
Placebo betyder: "Jeg vil behage", eller: "Det her skal nok hjælpe dig".
Placebo-effekten er beskrevet i et forsøg af Pavlov.
Han ringede med en klokke, når han fodrede hunden -
- og så kunne han få hunden til at savle ved at bruge klokken, for det betød mad.
Forsøget gav ham nobelprisen. Det viste, at forventninger kan få os til at reagere.
Når du som barn har slået dig, så har din mor måske pustet på det -
- og så er smerten gået væk. Det er placebo-effekten.
Læger kan se, at forventer du en god behandling, så bliver den mere effektiv.
I 70'erne begyndte man at forske i placebo.
De seneste 15-20 år er det gået stærkt.
Så nu har vi en viden, så vi kan dykke ned i den her verden.
Placebo-effekten sker heroppe.
Pillen fra før var en kalktablet.
Den gør dig ikke noget, medmindre du mangler kalk.
Men tror du, at det er smertestillende eller hjælper mod depression -
- har den sandsynligvis en mærkbar effekt.
I et DR-program i 2015 testede man, om løbere løb hurtigere på placebo-piller.
Alle på nær to præsterede bedre tid, efter de havde spist placebo-pillerne.
- Det var hurtigere. - Jeg følte måske lidt mere overskud.
- Jeg havde mere energi. - Jeg havde mere overskud.
Hvad bruger man placebo til?
Det kan lindre smerter, angst, stress, depression og nok også andet.
Man bruger det også til at teste medicin.
Selv i den mest aktive behandling er der et placebo-element.
Et lægemiddel skal helst være bedre end placebo-effekten.
Man tester ny medicin op mod placeboer.
Oplever kontrolgruppen det samme som dem, der har fået medicin -
- bliver den ikke godkendt.
Derfor kritiseres flere alternative behandlingsformer.
Mange behandler på samme niveau som placeboerne eller endnu værre.
Men tror du, medicinen ikke fungerer, kan du opleve negativ placebo-effekt.
Nocebo: "Jeg vil skade".
Du læser fx om bivirkningerne -
- og så mærker du pludselig kvalme og hovedpine.
Eller du går på Netdoktor og tror, at du har kræft. Det er nocebo.
Det blev bevist, da man gav patienter morfin -
- men fortalte, at pillen forværrede smerterne.
Forsøgspersonerne oplevede mere smerte.
Det er et problem, når nocebo og placebo blandes.
Når man tester medicin -
- dropper nogle forsøgspersoner ud, fordi de oplever falske bivirkninger.
Vi har alle oplevet placebo.
Lægerne bruger placebo, så vores behandling virker bedre.
Læger taler mest muligt med deres patienter inden behandling.
Alle har vist hørt: "Du mærker et prik, og så er det overstået".
Positiv framing er bedre end negativ.
Lægerne ved, at det gør mindre ondt, hvis de fortæller, det ikke gør ondt -
- og at behandling fungerer bedre, hvis de fortæller, at den fungerer.
Men er det snyd?
Måske. Men hvis vi mærker en positiv effekt, er det vel fint?
Del din historie om placebo eller nocebo i kommentarfeltet.
Det er spændende at læse, hvad det her kan gøre.
Det var en kalktablet.
Dem kan du spise så mange af, som du vil, og den vil ikke ...
... sandsynligvis have en mærkbar effekt.
... vil den sandsynligvis have en mærkbar effekt.
Lige på dudens fortand.
- Ej, så får du den dér, altså. - Den ramte lige ned i svælget.
