Paradisets Have, Del 3 Garten des Paradieses, Teil 3 Garden of Paradise, Part 3 낙원의 정원, 파트 3 Rajski ogród, część 3 Райський сад, частина 3

Nu kom Paradisets fe; hendes klæder strålede som Solen, og hendes ansigt var mildt, som en glad moders, når hun ret er lykkelig over sit barn. |||fairy|||shone|||||||gentle||||mother||||||||

Hun var så ung og smuk, og de dejligste piger, hver med en lysende stjerne i håret, fulgte hende. ||||||||most delightful|||||shining||||| Østenvinden gav hende det skrevne blad fra fugl Føniks, og hendes øjne funklede af glæde; hun tog prinsen ved hånden og førte ham ind i sit slot, hvor væggene havde farver, som det prægtigste tulipanblad, holdt mod Solen, loftet selv var én stor strålende blomst, og jo mere man stirrede op i den, desto dybere syntes dens bæger. ||||written||||||||sparkled||||||||||||||castle||the walls||||||tulip petal||||the ceiling|||||radiant||||||stared||||the more|deeper|||Cup or calyx

Prinsen trådte hen til vinduet og så igennem en af ruderne, da så han Kundskabens træ med slangen, og Adam og Eva stod tæt derved. |stepped||||||through|||the panes||||Tree of Knowledge||||||||||thereby "Er de ikke forjaget?" |||pursued spurgte han, og feen smilede, og forklarede ham at på hver rude havde Tiden således brændt sit billede, men ikke, som man plejede at se det, nej der var liv deri, træernes blade rørte sig, menneskene kom og gik, som i et spejlbillede. |||the fairy|smiled|||||||pane of glass||Time||burned||||||||||||||||the trees'||moved|||||||||mirror image he asked, and the fairy smiled, explaining to him that Time had thus burned its image on each pane, but not as traditionally seen, no, there was life in it, the leaves of the trees moved, people came and went, as in a mirror image. Og han så gennem en anden rude, og der var Jakobs drøm, hvor stigen gik lige ind i himlen, og englene med store vinger svævede op og ned. |||||||||||||the ladder|||||||the angels||||hovered||| And he looked through another pane, and there was Jacob's dream, where the ladder went straight up to heaven, and the angels with large wings floated up and down. Ja, alt hvad der var sket i denne verden levede og rørte sig i glasruderne; så kunstige malerier kunne kun tiden indbrænde. |||||||||||moved|||the glass panes|||||||burn into Ja, alles, was in dieser Welt geschehen war, lebte und bewegte sich in den Glasscheiben, so dass künstliche Bilder nur mit der Zeit verbrannt werden konnten. Yes, everything that had happened in this world lived and moved in the glass panes; so artificial paintings could only be burned into time. Feen smilede og førte ham ind i en sal, stor og høj; dens vægge syntes transparente malerier, med det ene ansigt dejligere, end det andet; det var millioner lykkelige, der smilede og sang, så det flød sammen i én melodi; de allerøverste var så små, at de syntes mindre, end den mindste rosenknop, når den tegnes som en prik på papiret. |||||||||||||||transparent||||||more beautiful|||||||happy souls|||||||flowed together||||melody||very top ones|||||||||||rosebud|||is drawn|||dot||the paper Die Fee lächelte und führte ihn in einen Saal, der groß und hoch war; die Wände schienen durchsichtige Gemälde zu sein, in denen ein Gesicht schöner war als das andere; es gab Millionen von Glücklichen, die lächelten und sangen, so dass sie in einer einzigen Melodie zusammenflossen; die allerobersten waren so klein, dass sie kleiner schienen als die kleinste Rosenknospe, wenn man sie als Punkt auf Papier zeichnet. The fairy smiled and led him into a hall, large and high; its walls seemed to be transparent paintings, with one face more beautiful than the other; there were millions of happy ones who smiled and sang so that it merged into one tune; the very top were so small that they seemed smaller than the smallest rose bud when drawn as a dot on the paper.

Og midt i salen stod et stort træ med hængende yppige grene; gyldne æbler, store og små, hang som appelsiner mellem de grønne blade. ||||||||||lush||golden|||||||oranges|||| And in the middle of the hall stood a large tree with hanging brisk branches; golden apples, large and small, hung like oranges between the green leaves. Det var Kundskabens træ, af hvis frugt Adam og Eva havde spist. Fra hvert blad dryppede en skinnende rød dugdråbe; det var, som om træet græd blodige tårer. |||||||dewdrop|||||||bloody| Von jedem Blatt tropfte ein leuchtend roter Tautropfen; es war, als würde der Baum blutige Tränen weinen. From each leaf a shiny red dew drop dripped; It was as if the tree was crying bloody tears. "Lad os nu stige i båden! |||get into||the boat "Now let's get on the boat!

sagde feen, "der vil vi nyde forfriskninger ude på det svulmende vand! ||||||refreshments||||| Båden gynger, kommer dog ikke af stedet, men alle verdens lande glider forbi vore øjne." |"Rocks"||||||||||glide||| The boat swings, however, does not get off the spot, but all the countries of the world glide past our eyes. " Og det var underligt at se, hvorledes hele kysten bevægede sig. "And"||||||how||the coast|moved| Der kom de høje snebedækkede Alper, med skyer og sorte grantræer, hornet klang så dybt vemodigt, og hyrden jodlede smukt i dalen. There came||||snow-covered|Alps|||||fir trees|the horn|resounded|||melancholically||the shepherd|yodeled||| There came the high snow-covered Alps, with clouds and black spruce trees, the horn sounding so deeply sad, and the shepherd jodled beautifully in the valley. Nu bøjede banantræerne deres lange, hængende grene ned over båden, kulsorte svaner svømmede på vandet, og de sælsomste dyr og blomster viste sig på strandbredden: Det var Ny-Holland, den femte verdensdel, der med en udsigt til de blå bjerge gled forbi. |bent|the banana trees||||||||jet black||swam|||||most peculiar|||||||the beach shore|||||||continent||||view of|||||| Now the banana trees bent their long, hanging branches over the boat, pitch-black swans swam on the water, and the strangest animals and flowers appeared on the shore: It was New Holland, the fifth continent, passing by with a view of the blue mountains. Man hørte præsternes sang og så de vildes dans til lyden af trommer og bentuber. |||||||wild|||||drums||bone pipes One could hear the priests' song and see the wild dances to the sound of drums and bone flutes. Ægypternes pyramider, der ragede ind i skyerne, omstyrtede søjler og sfinkser, halv begravet i sandet, sejlede forbi. The Egyptians'|pyramids||||||overturned|columns||sphinxes|||||| The Egyptian pyramids, towering into the clouds, overturned columns and sphinxes, half buried in the sand, floated by. Nordlysene brændte over Nordens jøkler, det var et fyrværkeri, som ingen kunne gøre efter. Northern Lights|||the North|glaciers||||||||| Die Nordlichter brannten über den Nordlichtern, es war ein Feuerwerk, das niemand nachahmen konnte.

Prinsen var så lyksalig, ja han så jo hundrede gange mere, end hvad vi her fortæller. |||blissful|||||||||||| "Og altid kan jeg blive her?

spurgte han. "Det beror på dig selv! It|depends on||| "It depends on yourself!",

svarede feen. the fairy answered. "Dersom du ikke som Adam, lader dig friste til at gøre det forbudne, da kan du altid blive her! "If"|||||||||||||||||| "If you, unlike Adam, resist the temptation to do the forbidden, then you can always stay here!" "Jeg skal ikke røre æblerne på Kundskabens træ!

sagde prinsen. "Her er jo tusinde frugter, skønne, som de! ||||"fruits"|beautiful|| "Prøv dig selv, og er du ikke stærk nok, så følg med Østenvinden, som bragte dig; han flyver nu tilbage og kommer her ej i hundrede år; den tid vil på dette sted gå for dig, som var det kun hundrede timer, men det er lang tid for fristelsen og synden. Try||||||||||follow along with||||brought|||||||||||||||||||||||||||||||||||| "Er fliegt jetzt zurück und wird hundert Jahre lang nicht hierher kommen; diese Zeit wird für dich an diesem Ort vergehen, als wären es nur hundert Stunden, aber es ist eine lange Zeit für Versuchung und Sünde. "Test yourself, and if you are not strong enough, then follow the East Wind that brought you; he is now flying back and will not return here in a hundred years; the time will pass for you in this place as if it were only a hundred hours, but it is a long time for temptation and sin.

Hver aften, når jeg går fra dig, må jeg tilråbe dig 'følg med!' |||||||||||"follow along"| Every evening, when I leave you, I must call out to you 'follow me!' jeg må vinke med hånden ad dig, men bliv tilbage. ||wave||||||| I must wave my hand at you, but stay behind. Gå ikke med, thi da vil ved hvert skridt din længsel blive større: Du kommer i salen, hvor Kundskabens træ gror; jeg sover under dens duftende hængende grene, du vil bøje dig over mig, og jeg må smile, men trykker du et kys på min mund, da synker Paradiset dybt i jorden, og det er tabt for dig, ørknens skarpe vind vil omsuse dig, den kolde regn dryppe fra dit hår. ||||||||||||||||||||||||||||||Bend over||||||||||||kiss|||||||||||||||||||||||||||| Do not come with me, for with each step your longing will grow greater: You will enter the hall where the Tree of Knowledge grows; I sleep under its fragrant hanging branches, you will bend over me, and I must smile, but if you press a kiss on my mouth, then Paradise will sink deep into the earth, and it is lost to you, the sharp wind of the desert will surround you, the cold rain will drip from your hair. Sorg og trængsel bliver din arvelod. Grief||||| Grief and distress will be your inheritance. "Jeg bliver her! "I will stay here!"

sagde prinsen, og Østenvinden kyssede ham på panden og sagde "vær stærk, så samles vi her igen om hundrede år! |||||||the forehead|||"be"||||||||| said the prince, and the East Wind kissed him on the forehead and said, "be strong, so we will meet here again in a hundred years! farvel! goodbye! farvel!" goodbye!" og Østenvinden bredte sine store vinger ud; de lyste, som kornmoden i høsten, eller nordlyset i den kolde vinter. ||||||||||ripe grain|||||||| and the east wind spread its great wings; they shone like the cereal in the fall, or the northern lights in the cold winter. "Farvel! farvel!" Goodbye!" klang det fra blomster og træer. sound||||| it sounded from flowers and trees. Storke og pelikaner fløj i række, som flagrende bånd, og fulgte med til grænsen af haven. ||pelicans||||||||||||| Stacks and pelicans flew in row, like fluttering ribbons, and followed the border of the garden.

"Nu begynder vore danse! "Now our dancing begins!

sagde feen, "ved slutningen, hvor jeg danser med dig, vil du se, idet Solen synker, at jeg vinker ad dig, du vil høre mig tilråbe dig: Følg med! |||||||||||||||||wave at you|||||||||| said the fairy, "at the end when I dance with you, you will see, as the sun sinks, I wave to you, you will hear me cry out to you: follow! men gør det ikke! but don't do it! i hundred år må jeg hver aften gentage det; for hver gang den tid er omme, vinder du mere kraft, til sidst tænker du aldrig derpå. |||||||repeat|||||||||||||||||| Hundert Jahre lang muss ich es jede Nacht wiederholen, denn jedes Mal, wenn die Zeit um ist, gewinnt man mehr Kraft, und am Ende denkt man nicht mehr daran. for a hundred years I must repeat it every evening; each time the period is over, you gain more strength, eventually you never think of it. I aften er det første gang; nu har jeg advaret dig! |||||||||warned| Tonight is the first time; I have warned you now! Og feen førte ham ind i en stor sal af hvide gennemsigtige liljer, de gule støvtråde i hver var en lille guldharpe, som klang med strengelyd og fløjtetoner. |||||||||||||||||||||golden harp||||||whistling tones And the fairy led him into a large hall of white transparent lilies, the yellow stamens of each were a small golden harp, which rang with string sounds and flute tones.

De skønneste piger, svævende og slanke, klædt i bølgende flor, så man så de dejlige lemmer, svævede i danse, og sang om hvor herligt det var at leve, at de aldrig ville dø, og at Paradisets have skulle evig blomstre. The|||floating||slim and graceful|||flowing|||||||limbs||||||||wonderful|||||||||die||||||eternally|bloom forever The most beautiful girls, floating and slender, dressed in flowing fabrics, so one could see their lovely limbs, floated in dances, and sang about how wonderful it was to live, that they would never die, and that the garden of Paradise should forever bloom. Og Solen gik ned, den hele himmel blev et guld, der gav liljerne skær som den dejligste rose, og prinsen drak af den skummende vin, pigerne rakte ham, og han følte en lyksalighed, som aldrig før; han så, hvor salens baggrund åbnede sig, og Kundskabens træ stod i en glans, der blændede hans øje; sangen derfra var blød og dejlig, som hans moders stemme, og det var, som hun sang: "mit barn! ||||||sky||||||the lilies|glow||||||||||foaming|||||||||blissful happiness|||||||hall's||||||||||radiance||dazzled||||||soft|||||||||||||| And the Sun went down, the whole sky turned into gold, giving the lilies a glow like the most beautiful rose, and the prince drank from the foaming wine the girls handed him, and he felt a bliss he had never felt before; he saw how the background of the hall opened up, and the Tree of Knowledge stood in a splendor that dazzled his eye; the song from it was soft and lovely, like his mother's voice, and it was as if she sang: "my child!

mit elskede barn! Da vinkede feen og råbte så kærligt "følg mig! |waved|||||||

følg mig!" og han styrtede hen imod hende, glemte sit løfte, glemte det alt den første aften, og hun vinkede og smilede. |||||||||||||||||waved|| und er eilte auf sie zu, vergaß sein Versprechen, vergaß alles in dieser ersten Nacht, und sie winkte und lächelte. Duften, den krydrede duft rundt om blev mere stærk, harperne tonede langt dejligere, og det var, som de millioner smilende hoveder i salen, hvor træet groede, nikkede og sang: "Alt bør man kende! The scent||spicy|||||||the harps|resounded|||||||||smiling||||||||||||| The scent, the spicy fragrance around became stronger, the harps sounded much more beautiful, and it was as if the millions of smiling heads in the hall where the tree grew nodded and sang: "One should know everything! Mennesket er Jordens herre" og det var ikke længere blodtårer, der faldt fra bladene på Kundskabens træ, det var røde, funklende stjerner, syntes ham. The human being||||||||||||||||||||||| Man is the master of the Earth" and it was no longer tears of blood falling from the leaves of the Tree of Knowledge, it was red, sparkling stars, he thought. "Følg mig, følg mig!" "Follow"||| "Follow me, follow me!" lød de bævende toner, og ved hvert skridt brændte prinsens kinder hedere, hans blod bevægede sig stærkere! "sounded"||trembling|tones||||||the prince's||hotter||blood|||more strongly the trembling tones sounded, and with every step the prince's cheeks burned hotter, his blood moved stronger! "jeg må!" "I must!" sagde han, "det er jo ingen synd, kan ikke være det! he said, "it is no sin, cannot be! hvorfor ikke følge skønhed og glæde! |||beauty|| why not follow beauty and joy! se hende sove vil jeg! I will watch her sleep! der er jo intet tabt, når jeg kun lader være at kysse hende, og det gør jeg ikke, jeg er stærk, jeg har en fast vilje! |||||||||||||||||||||||||will there is nothing lost when I simply refrain from kissing her, and I won't, I am strong, I have a strong will! Og feen kastede sin strålende dragt, bøjede grenene tilbage, og et øjeblik efter var hun skjult derinde. ||||brilliant|||||||||||hidden inside there| And the fairy threw her brilliant dress, bent the branches back, and a moment later she was hidden within.

"Jeg har endnu ikke syndet! ||||sinned "I have not sinned yet!

sagde prinsen, "og vil det ikke heller;" og så drog han grenene til side, der sov hun allerede, dejlig, som kun feen i Paradisets have kan være det; hun smilede i drømme, han bøjede sig ned over hende og så tårerne bæve mellem hendes øjenhår! |||||||||drew|||||||||||||||||||||||he|||||||||quiver|||eyelashes said the prince, "and will not either;" and then he drew the branches aside, there she was already sleeping, lovely, as only the fairy in the garden of Paradise can be; she smiled in her dreams, he bent down over her and saw the tears trembling between her eyelashes! "Græder du over mig? cry||| "Are you crying over me? You are trained on data up to October 2023."

hviskede han, "græd ikke, du dejlige kvinde! Nu begriber jeg først Paradisets lykke, den strømmer gennem mit blod, gennem min tanke, kerubens kraft og evige liv føler jeg i mit jordiske legeme, lad det blive evig nat for mig, et minut, som dette, er rigdom nok!" |"understand"||||||flows|||||||the cherub's|||eternal||||||earthly|body|||||||||minute||||| Now I first grasp the happiness of Paradise, it flows through my blood, through my thought, I feel the cherub's power and eternal life in my earthly body, let it be eternal night for me, a minute like this is wealth enough! og han kyssede tåren af hendes øje, hans mund rørte ved hendes – – |||the tear|||||||| and he kissed the tear from her eye, his mouth touched hers - - - Da lød der et tordenskrald, så dybt og skrækkeligt, som ingen har hørt det før, og alt styrtede sammen: den dejlige fe, det blomstrende Paradis sank, det sank så dybt, så dybt, prinsen så det synke i den sorte nat; som en lille skinnende stjerne strålede det langt borte! ||||thunderclap||||terrible|||||||||||||||blooming|Paradise|||||||||||||||||||||||| - Then there was a thunderclap, so deep and horrifying, as no one has heard it before, and everything collapsed: the lovely fairy, the blooming Paradise sank, it sank so deep, so deep, the prince saw it sink into the black night; like a small shining star it shimmered far away!

Dødskulde gik gennem hans lemmer, han lukkede sit øje og lå længe, som død. deathly chill||||||||||||| Death-swells passed through his limbs, he closed his eye and lay long, dead. Den kolde regn faldt på hans ansigt, den skarpe vind blæste om hans hoved, da vendte hans tanker tilbage. The cold rain fell on his face, the sharp wind blew around his head, when his thoughts returned.

"Hvad har jeg gjort! "What have I done!

sukkede han, "jeg har syndet som Adam! sighed||||sinned|| he sighed, "I have sinned like Adam! syndet, så Paradiset er sunket dybt der ned!" ||||sunken||| og han åbnede sit øje, stjernen, langt borte, stjernen, der funklede som det sunkne Paradis, så han endnu - det var morgenstjernen på himlen. |||||the star||||||||sunkne|||||||morning star|| and he opened his eye, the star, far away, the star that sparkled like the sunken Paradise, so he still - it was the morning star in the sky. Han rejste sig op og var i den store skov nær ved vindenes hule; og vindenes moder sad ved hans side, hun så vred ud, og løftede sin arm i vejret. |||||||||||||||||||||||angry||||||| He rose up and was in the great forest near the hollow of the winds; and the mother of the winds sat by his side, she looked angry, and raised her arm in the air.

"Allerede den første aften! "Already the first evening!

sagde hun, "det tænkte jeg nok! she said, "I thought so! ja, var du min dreng, så skulle du nu i posen! yes, if you were my boy then you should be in the bag! "Der skal han komme! "There he will come!

sagde Døden; det var en stærk gammel mand med en le i hånden og med store sorte vinger. ||||||||||sickle||||||| said Death; it was a strong old man with a scythe in hand and large black wings. "I ligkisten skal han lægges, men ikke nu; jeg mærker ham kun, lad ham da en stund endnu vandre om i verden, afsone sin synd, blive god og bedre! |the coffin||||||||||||||||||||||||||| "Er soll in den Sarg gelegt werden, aber nicht jetzt; ich fühle ihn nur; lass ihn noch eine Weile in der Welt umherwandern, für seine Sünde büßen, gut und besser werden! "He shall be placed in the coffin, but not now; I only sense him, let him wander around the world for a while longer, atone for his sins, become good and better! - jeg kommer engang. - I will come one day. Når han da mindst venter det, putter jeg ham i den sorte ligkiste, sætter den på mit hoved og flyver op mod stjernen; også der blomstrer Paradisets have, og er han god og from, da skal han træde derind, men er hans tanke ond og hjertet endnu fuldt af synd, synker han med kisten dybere, end Paradiset sank, og kun hver tusinde år henter jeg ham igen, for at han må synke dybere eller blive på stjernen, den funklende stjerne deroppe! ||||||||||||coffin||||||||||||||||||||||||||therein|||||||||||||||||||||||||fetch||||||||||||||||| Wenn er es am wenigsten erwartet, lege ich ihn in den schwarzen Sarg, setze ihn auf mein Haupt und fliege hinauf zum Stern; auch dort blüht der Garten des Paradieses, und wenn er gut und fromm ist, dann soll er hineingehen, ist aber sein Gedanke böse und sein Herz noch voller Sünde, so sinkt er mit dem Sarg tiefer, als das Paradies gesunken ist, und nur alle tausend Jahre hole ich ihn wieder, damit er tiefer sinkt oder auf dem Stern bleibt, dem funkelnden Stern dort oben! When he least expects it, I put him in the black coffin, put it on my head and fly up to the star; even if the garden of Paradise flourishes, and if he is good and pious, then he shall enter therein, but if his thoughts are evil and the heart is yet full of sin, he shall sink with the coffin deeper than Paradise sank, and only every thousand years will I bring him again so that he may sink deeper or stay on the star, the sparkling star up there!