×

Vi använder kakor för att göra LingQ bättre. Genom att besöka sajten, godkänner du vår cookie-policy.


image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 09

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 09

Kapitel 9

Hertas verden vakler

Herta ville have masser af blomster i de nederste bede. Hun havde købt stort ind. 10 kasser. Seks lyserøde bonderoser til de to nye bede. To flotte klematis til hendes private terrasse, hvor hun havde sin liggestol og et lille café-bord. Hun havde malet det hele grønt og blåt. I sidste uge havde hun købt nye, hvide hynder. Hele vinteren læste hun bøger og blade, mens hun tegnede planer på store ark papir. Til sidst bestilte hun løg, frø og planter fra Holland og England på nettet. Hun sparede ikke på noget. Haven var hendes et og alt. Hun lod det hele indgå i gårdens regnskab. Nu var hendes hobby blevet en udgift, som man kunne trække fra i skat.

Jørgen var igen i København. Det var tredje gang siden 1. april. Han var kommet i bestyrelsen for Tolvmandsforeningerne, og det gav mange møder. Hun syntes, der gik for meget tid med det. Jørgen havde ikke før brudt sig om den slags, og han havde nok at gøre her på gården. Hun brød sig ikke om, at han var væk i flere dage ad gangen. Selvfølgelig kunne hun gå rundt og se efter, når han ikke var hjemme. Men folkene blev så let sure, hvis hun fandt fejl. Jørgen var meget bedre til at snakke med dem.

Herta rejste sig op fra den måtte, hun havde haft under knæene, og rystede jorden af den.

Hun så på uret. Klokken var halv fire. Tiden fløj altid af sted, når hun gik i haven. Nu ville hun gå ind og lave aftensmad til Jørgen og hende selv. Han havde sagt, han ville komme hjem klokken fem.

Han var sikkert sulten, og hun havde en lille steg parat. Hun havde også købt nye kartofler. Selv om de var fra Italien, smagte de godt.

Mens hun dækkede bord, glædede hun sig over, hvor godt de havde det. Jørgen var en god søn, glad og altid sød mod hende.

Hun havde indrettet hele det store hus for ham. Hun var næsten færdig. Trappen var det sidste, der manglede. Den skulle slibes af og males i de gamle røde og grønne farver.

Jørgen var lidt kort for hovedet, da han kom hjem. Hun fortalte glad om haven og den lille steg, som hun havde i ovnen. Men det så faktisk ud, som om hun irriterede ham. Hvad var der i vejen med ham?

Alt det med banken var jo overstået for denne gang. De første tre måneder var i orden. Hvad mon det var, han gik og tænkte på? Hun ville prøve at fritte ham ud, når de havde spist.

Måske havde han problemer med folkene. Der var 7 ansatte på gården. Fire af dem var fra Letland. Det var svært at få gode folk til at arbejde i stalden.

Herta havde dækket bord i køkkenet. Det var rart at sidde der, når man kun var to. Hun huskede pludselig, at de fra i morgen ville være tre ved bordet. Den kriminelle dreng, som Jørgen havde ansat, kom mandag klokken 11. Han skulle bo i værelset i gavlen. Det var et forsøg, sagde Jørgen. Det gav ham et par ekstra hænder i sommer og en pose penge fra det offentlige. Det havde de god brug for lige nu.

Hun havde været imod ideen, men Jørgen sagde, at hun næsten ikke ville mærke det. Drengen skulle spise sammen med dem, men hun lavede jo alligevel mad hver dag. Han ville gerne gøre noget for de unge i samfundet, sagde han. Hun syntes, det var en skør ide, men Jørgen havde selv ordnet det hele uden at spørge hende til råds.

Hun brød sig ikke om at få en fremmed ind i huset. De havde det jo så hyggeligt, bare de to. Men hun havde mærket en ukendt stædighed hos sønnen. Den sag betød noget for ham, og hun ville ikke have, at de skulle skændes. Det gjorde de aldrig. Det var bare sært, at han afgjorde noget så vigtigt uden at spørge hende.

For at Jørgen kunne holde lidt øje med drengen, skulle han bo i værelset i gavlen. Det var ubehageligt. En fremmed så tæt ved deres private rum. De skulle også bruge samme badeværelse.

Hun havde ikke set drengen endnu, men han kom altså i morgen. Måske var det derfor, Jørgen virkede så anspændt. Det var jo et stort ansvar, han påtog sig. Og han var godt klar over, at hun ikke kunne lide det.

Da de sad ved kaffen i stuen, rejste Jørgen sig med et sæt. Han begyndte at gå frem og tilbage over det knirkende gulv.

"Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, mor," sagde han med en underlig hæs stemme. Hun følte et jag af smerte i maven. Der var altså noget i vejen. Han var vel ikke syg?

"Jeg har truffet en kvinde. Hun kommer herover til Sankt Hans og skal bo her i seks uger. Hvis hun kan lide at være her, bliver hun boende efter de seks uger, og så gifter vi os til jul."

Han drejede om på hælen. Nu stod han med ryggen til hende og kiggede ud i mørket.

Herta sad helt stille. Hun var lammet. Hvis hendes søn havde kastet en bombe for fødderne af hende, ville hun ikke være blevet halvt så bange. Det var ikke sandt. Hun måtte have hørt forkert. Hun lagde hovedet lidt på skrå, som en fugl, der kigger efter en rovfugl i luften over sig.

"Hvad var det, du sagde, min dreng?" forsøgte hun med hæs stemme. Jørgen vendte sig hurtigt om mod hende.

"Du hørte det jo godt, mor. Jeg sagde, at jeg har mødt en kvinde, som ..."

"Hvor?"

Stemmen var skarp som en kniv

"Jeg har mødt hende på Internettet. En hjemmeside, hvor man kan skrive sammen. Folk mødes der nu til dags."

Hun tog en slurk af den halvkolde kaffe, fik den galt i halsen og hostede hult og længe. Hun krummede sig sammen i stolen og gispede efter luft.

"Hvorfor tror du, at hun er noget for dig?" stønnede hun, da hun igen fik vejret. "Hvis du kun har truffet hende på nettet, kender du hende jo ikke. Det kan jo være ..."

"Jeg har allerede mødt hende tre gange. Hun er lærer og arbejder på en skole i Slagelse. Hun er skilt, men der er ingen børn. Hun er 34, og vi passer godt sammen. Jeg elsker hende, og hvis hun kan holde ud at bo her, bliver det hende."

Han talte hurtigt, som om det gjaldt om at få alt sagt, før moren kunne nå at protestere.

"Holde ud at bo her?" Hertas stemme var grødet af forargelse. "Sådan en lærerinde må vel bare være taknemmelig for at blive frue her, skulle jeg mene. Hvorfor i alverden skulle hun ikke kunne holde det ud?" "Mor! Du taler måske om din kommende svigerdatter. Dine børnebørns mor."

Jørgens stemme var lav og tung af vrede. "Jeg vidste, at du ville være imod. Du har været her og hjulpet mig i 10 år, og det har jeg været glad for, meget glad, men nu ..."

Han standsede forvirret. Hvad var det for ord, der kom ud af hans mund? Han ville jo ikke såre sin mor. Men hun kunne vel begribe, at når der kom en ung kone i huset, så var det på tide, at hun ...

Herta var blevet hvid i ansigtet.

"Og det er så takken for, at jeg har gået her og passet dig op i ti år! Skal jeg smides væk til fordel for en, du knap nok kender? Ville det ikke have været mere passende, om du havde ladet hende komme her og besøge os? I stedet for at snige dig til at sove med hende på snuskede hoteller?"

Morens stemme var blevet høj og skinger.

Stilheden bagefter var tung og farlig. Som om den når som helst kunne eksplodere i noget endnu værre. Morens vrede kom altid i bølger, huskede Jørgen. Han tørrede sveden af panden og satte sig på en stol i den anden ende af stuen.

"Jeg er faktisk 39 år. Jeg er voksen og kan selv bestemme over mit liv. Kan du slet ikke forstå, at jeg gerne vil have en familie? Kone, børn, et rigtigt hjem. Vil du ikke gerne have børnebørn?"

Herta tog et tag i sig selv. Det her var ved at løbe af sporet.

"Jeg går i seng," sagde hun og samlede kaffekopperne med rystende hænder.

"Når jeg har sovet på det, kan vi snakke om det."

"Mor! Vent nu lidt, lad os snakke nu," sagde Jørgen. Men hun lukkede døren til køkkenet efter sig med et lille, fast klik.

Herta tømte opvaskemaskinen og satte kopperne ind i den tomme maskine. Hele tiden ventede hun på, at Jørgen skulle åbne døren og kalde på hende. Sige, at det hele var en fejl, og at alt skulle være som før. Men det skete ikke.

Til sidst slukkede hun lyset og gik langsomt op på sit værelse. Her åbnede hun døren til altanen og lod den kølige luft strømme ind i værelset. Den var tung af grisenes kvalme lugt. Hun stod et øjeblik og så ud på gårdspladsen. En sort kat løb over brostenene og forsvandt. Et dårligt varsel, tænkte hun.

Senere lå Herta i sin seng og vendte og drejede sig. Hvordan mon hun var, den kvinde, Jørgen havde mødt? Hun prøvede at se hende for sig, men opgav. Hun havde næsten holdt sin mund. Det var ikke klogt at være imod lige med det samme. Hun måtte prøve at være positiv. Jørgen skulle selv have lov til at opdage, at det var en dårlig ide at bringe en fremmed kvinde ind i huset.

En lærerinde!

Det, han havde brug for, var en rigtig husmor. En som hende selv, bare yngre.

Hun burde have tænkt på det i tide. Hvis hun havde været klog, kunne hun selv have fundet en kone til Jørgen. Men hun havde troet, at han var tilfreds, sådan som det var. De havde det jo så godt sammen.

Hun satte sig op i sengen med et ryk. Måske var det ikke for sent. Hun kunne jo annoncere efter en pige og selv ansætte en, som var passende. Hun faldt tungt tilbage i sengen igen.

Nej, det duede ikke. Den anden ville komme til Sankt Hans, havde Jørgen sagt. Det hele var allerede planlagt. Herta stak benene ud af sengen. Hun ville ikke få søvn i øjnene lige nu alligevel. Hun kunne lige så godt bestille noget. Iført lyserød morgenkåbe og brune hjemmesko listede hun ned i køkkenet. Her lavede hun kaffe, og bagefter gik hun ud i grovkøkkenet og gav sig til at stryge Jørgens skjorter.

Klokken fire var hun færdig og vaklede op ad trappen. Nu kunne hun sove.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 09 der Liebe|| The Turning Point of Love: Chapter 09

Kapitel 9

Hertas verden vakler Hertas||wankt Herta's world is reeling

Herta ville have masser af blomster i de nederste bede. Herta wollte viele Blumen in den unteren Beeten haben. Herta wanted lots of flowers in the lower beds. Hun havde købt stort ind. She had bought a lot. Вона накупила багато. 10 kasser. 10 boxes. Seks lyserøde bonderoser til de to nye bede. ||Bauernrosen||||| Six pink peasant roses for the two new beds. To flotte klematis til hendes private terrasse, hvor hun havde sin liggestol og et lille café-bord. ||Clematis|||||||||Liegestuhl||||| Two beautiful clematis for her private terrace, where she had her sun lounger and a small café table. Hun havde malet det hele grønt og blåt. ||gemalt||||| She had painted it all green and blue. I sidste uge havde hun købt nye, hvide hynder. ||||||||Kissen Last week she had bought new, white cushions. Hele vinteren læste hun bøger og blade, mens hun tegnede planer på store ark papir. |||||||||||||Blätter| Den ganzen Winter über las sie Bücher und Zeitschriften und zeichnete Pläne auf große Papierbögen. All winter she read books and magazines while drawing plans on large sheets of paper. Всю зиму она читала книги и журналы, рисуя планы на больших листах бумаги. Цілу зиму вона читала книжки та журнали, малюючи плани на великих аркушах паперу. Til sidst bestilte hun løg, frø og planter fra Holland og England på nettet. |||||Samen|||||||| In the end, she ordered onions, seeds and plants from the Netherlands and England online. Hun sparede ikke på noget. |sparte||| She spared nothing. Вона нічого не шкодувала. Haven var hendes et og alt. The garden was her everything. Hun lod det hele indgå i gårdens regnskab. She let it all be included in the farm's accounts. Она включила все это в отчетность фермы. Вона дозволила це все включити в бухгалтерію ферми. Nu var hendes hobby blevet en udgift, som man kunne trække fra i skat. ||||||Ausgabe||||||| Jetzt war ihr Hobby zu einer steuerlich absetzbaren Ausgabe geworden. Now her hobby had become a tax-deductible expense. Теперь ее хобби стало вычитаемым из налогов расходом. Тепер її хобі стало витратою, що не оподатковується.

Jørgen var igen i København. Det var tredje gang siden 1. april. It was the third time since April 1. Han var kommet i bestyrelsen for Tolvmandsforeningerne, og det gav mange møder. ||||||die Zwölfmannvere||||| He had joined the board of the Tolvmandsforeningerne, and that led to many meetings. Hun syntes, der gik for meget tid med det. She thought it took too much time. Jørgen havde ikke før brudt sig om den slags, og han havde nok at gøre her på gården. Jørgen hadn't bothered about that sort of thing before, and he had enough to do here on the farm. Йоргену и раньше не нравились подобные вещи, и у него было достаточно дел на ферме. Hun brød sig ikke om, at han var væk i flere dage ad gangen. She didn't care that he was gone for days at a time. Selvfølgelig kunne hun gå rundt og se efter, når han ikke var hjemme. Of course she could go around and check when he wasn't home. Конечно, она могла ходить и проверять его, когда его не было дома. Men folkene blev så let sure, hvis hun fandt fejl. |die Leute|||||||| But people got mad so easily if she found fault. Но люди так легко расстраивались, если она находила ошибки. Jørgen var meget bedre til at snakke med dem. Jørgen was much better at talking to them. У Йоргена гораздо лучше получалось разговаривать с ними.

Herta rejste sig op fra den måtte, hun havde haft under knæene, og rystede jorden af den. Herta got up from the mat she had had under her knees and shook the ground from it. Херта встала с коврика, лежавшего под ее коленями, и стряхнула с него землю.

Hun så på uret. She looked at the clock. Klokken var halv fire. Tiden fløj altid af sted, når hun gik i haven. Time always flew by when she walked in the garden. Nu ville hun gå ind og lave aftensmad til Jørgen og hende selv. Now she wanted to go in and make dinner for Jørgen and herself. Han havde sagt, han ville komme hjem klokken fem. Он сказал, что будет дома в пять часов.

Han var sikkert sulten, og hun havde en lille steg parat. He was probably hungry and she had a small roast ready. Вероятно, он был голоден, и у нее было готово небольшое жаркое. Ймовірно, він був голодний, а вона приготувала невелику печеню. Hun havde også købt nye kartofler. She had also bought new potatoes. Selv om de var fra Italien, smagte de godt. Even though they were from Italy, they tasted good.

Mens hun dækkede bord, glædede hun sig over, hvor godt de havde det. As she set the table, she was delighted at how well they were doing. Накрывая на стол, она удивлялась тому, как хорошо у них все получается. Jørgen var en god søn, glad og altid sød mod hende. Jørgen was a good son, happy and always nice to her.

Hun havde indrettet hele det store hus for ham. She had decorated the whole big house for him. Hun var næsten færdig. She was almost done. Trappen var det sidste, der manglede. Treppen||||| The stairs were the last thing missing. Den skulle slibes af og males i de gamle røde og grønne farver. ||geschliffen|||gestrichen||||||| It had to be sanded off and painted in the old red and green colors.

Jørgen var lidt kort for hovedet, da han kom hjem. Jørgen war ein bisschen kurz angebunden, als er nach Hause kam. Jørgen was a little short-tempered when he got home. Когда Йорген вернулся домой, он был немного не в себе. Йорген був трохи запальний, коли повернувся додому. Hun fortalte glad om haven og den lille steg, som hun havde i ovnen. She happily told about the garden and the small roast she had in the oven. Она с удовольствием рассказывала о саде и о маленьком жарком, которое готовила в духовке. Men det så faktisk ud, som om hun irriterede ham. But it actually looked like she was annoying him. Но на самом деле казалось, что она его раздражает. Hvad var der i vejen med ham? Что с ним было не так?

Alt det med banken var jo overstået for denne gang. All that with the bank was over for this time. Все дела с банком на это время были закончены. De første tre måneder var i orden. The first three months were fine. Hvad mon det var, han gik og tænkte på? What was he thinking about? Hun ville prøve at fritte ham ud, når de havde spist. ||||ausfragen|||||| She would try to tease him out after they had eaten. Вона намагалася видражнити його після того, як вони поїли.

Måske havde han problemer med folkene. Der var 7 ansatte på gården. There were 7 employees on the farm. На фермі працювало 7 працівників. Fire af dem var fra Letland. Four of them were from Latvia. Det var svært at få gode folk til at arbejde i stalden. It was difficult to get good people to work in the stable.

Herta havde dækket bord i køkkenet. Herta had set the table in the kitchen. Det var rart at sidde der, når man kun var to. Es war schön, dort zu sitzen, als wir nur zu zweit waren. It was nice to sit there when it was just the two of you. Hun huskede pludselig, at de fra i morgen ville være tre ved bordet. She suddenly remembered that from tomorrow there would be three of them at the table. Она вдруг вспомнила, что с завтрашнего дня за столом будут сидеть трое. Den kriminelle dreng, som Jørgen havde ansat, kom mandag klokken 11. The criminal boy that Jørgen had hired came on Monday at 11 o'clock. Han skulle bo i værelset i gavlen. He was to live in the room in the gable. Det var et forsøg, sagde Jørgen. It was an experiment, said Jørgen. Det gav ham et par ekstra hænder i sommer og en pose penge fra det offentlige. It gave him a pair of extra hands this summer and a bag of money from the public sector. Det havde de god brug for lige nu. They needed that right now.

Hun havde været imod ideen, men Jørgen sagde, at hun næsten ikke ville mærke det. She had been against the idea, but Jørgen said she would hardly notice it. Drengen skulle spise sammen med dem, men hun lavede jo alligevel mad hver dag. The boy was supposed to eat with them, but she cooked every day anyway. Han ville gerne gøre noget for de unge i samfundet, sagde han. He wanted to do something for the young people in the community, he said. Hun syntes, det var en skør ide, men Jørgen havde selv ordnet det hele uden at spørge hende til råds. She thought it was a crazy idea, but Jørgen had sorted it all out himself without asking her for advice. Она думала, что это безумная идея, но Йорген организовал все сам, не посоветовавшись с ней. Вона вважала це божевільною ідеєю, але Йорген влаштував усе сам, не питаючи її поради.

Hun brød sig ikke om at få en fremmed ind i huset. She didn't mind having a stranger in the house. De havde det jo så hyggeligt, bare de to. They had such a good time, just the two of them. Они так уютно провели время вдвоем. Men hun havde mærket en ukendt stædighed hos sønnen. But she had sensed an unknown stubbornness in her son. Но она почувствовала в своем сыне незнакомое упрямство. Den sag betød noget for ham, og hun ville ikke have, at de skulle skændes. That matter meant something to him, and she didn't want them to argue. Дело было важным для него, и она не хотела, чтобы они поссорились. Det gjorde de aldrig. They never did. Det var bare sært, at han afgjorde noget så vigtigt uden at spørge hende. It was just weird that he decided something so important without asking her. Было просто странно, что он решил что-то такое важное, не спросив ее.

For at Jørgen kunne holde lidt øje med drengen, skulle han bo i værelset i gavlen. In order for Jørgen to keep an eye on the boy, he had to live in the room in the gable. Чтобы Йорген мог присматривать за мальчиком, ему пришлось жить в комнате во фронтоне. Det var ubehageligt. It was uncomfortable. En fremmed så tæt ved deres private rum. A stranger so close to their private space. Незнакомец так близко к их личному пространству. De skulle også bruge samme badeværelse. They also had to use the same bathroom. Они также будут пользоваться одной ванной комнатой.

Hun havde ikke set drengen endnu, men han kom altså i morgen. She hadn't seen the boy yet, but he was coming tomorrow. Måske var det derfor, Jørgen virkede så anspændt. Perhaps that was why Jørgen seemed so tense. Det var jo et stort ansvar, han påtog sig. It was a big responsibility he took on. Og han var godt klar over, at hun ikke kunne lide det. And he was well aware that she didn't like it.

Da de sad ved kaffen i stuen, rejste Jørgen sig med et sæt. When they were sitting over coffee in the living room, Jørgen got up with a set. Когда они сидели за журнальным столиком в гостиной, Йорген резко встал. Han begyndte at gå frem og tilbage over det knirkende gulv. He began pacing back and forth across the creaking floor.

"Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, mor," sagde han med en underlig hæs stemme. "There's something I'd like to talk to you about, Mom," he said in a strangely hoarse voice. "Есть кое-что, о чем я хочу с тобой поговорить, мама", - сказал он странным хриплым голосом. Hun følte et jag af smerte i maven. She felt a rush of pain in her stomach. Она почувствовала укол боли в животе. Der __var__ altså noget i vejen. So there was something wrong. Han var vel ikke syg? He wasn't sick, was he?

"Jeg har truffet en kvinde. “I have met a woman. "Я встретил женщину. Hun kommer herover til Sankt Hans og skal bo her i seks uger. She is coming over here to Sankt Hans and will stay here for six weeks. Hvis hun kan lide at være her, bliver hun boende efter de seks uger, og så gifter vi os til jul." If she likes being here, she'll stay after the six weeks, and then we'll get married at Christmas." Если ей здесь понравится, она останется после шести недель, и мы поженимся на Рождество".

Han drejede om på hælen. He turned on his heel. Nu stod han med ryggen til hende og kiggede ud i mørket. Now he stood with his back to her and looked out into the darkness.

Herta sad helt stille. Herta sat completely still. Hun var lammet. She was paralyzed. Hvis hendes søn havde kastet en bombe for fødderne af hende, ville hun ikke være blevet halvt så bange. Wenn ihr Sohn ihr eine Bombe vor die Füße geworfen hätte, wäre sie nicht halb so verängstigt gewesen. If her son had dropped a bomb at her feet, she wouldn't have been half so scared. Если бы ее сын бросил бомбу к ее ногам, она бы и вполовину не испугалась. Det var ikke sandt. It wasn't true. Hun måtte have hørt forkert. She must have heard wrong. Наверное, она ослышалась. Hun lagde hovedet lidt på skrå, som en fugl, der kigger efter en rovfugl i luften over sig. She tilted her head slightly, like a bird looking for a bird of prey in the air above it.

"Hvad var det, du sagde, min dreng?" "What did you say, my boy?" forsøgte hun med hæs stemme. she tried in a hoarse voice. Jørgen vendte sig hurtigt om mod hende. Jørgen quickly turned to face her. Йорген быстро повернулся к ней лицом.

"Du hørte det jo godt, mor. “You heard that right, Mom. Jeg sagde, at jeg har mødt en kvinde, som ..." I said that I have met a woman who …”

"Hvor?" "Where?"

Stemmen var skarp som en kniv The voice was sharp as a knife

"Jeg har mødt hende på Internettet. "I met her on the Internet. "Я познакомился с ней в Интернете. En hjemmeside, hvor man kan skrive sammen. A website where you can write together. Folk mødes der nu til dags." People meet there nowadays." В наше время люди встречаются там".

Hun tog en slurk af den halvkolde kaffe, fik den galt i halsen og hostede hult og længe. She took a sip of the half-cold coffee, stuck it in her throat and coughed hollowly and for a long time. Она сделала глоток полуостывшего кофе, поперхнулась им и долго и громко кашляла. Вона зробила ковток напівхолодної кави, застрягла в горлі й глухо й довго кашляла. Hun krummede sig sammen i stolen og gispede efter luft. She squirmed in her chair and gasped for air.

"Hvorfor tror du, at hun er noget for dig?" "What makes you think she's into you?" stønnede hun, da hun igen fik vejret. stöhnte sie, als sie wieder zu Atem kam. she moaned as she caught her breath again. "Hvis du kun har truffet hende på nettet, kender du hende jo ikke. "If you've only met her online, you don't know her. Det kan jo være ..." It could be…”

"Jeg har allerede mødt hende tre gange. “I have already met her three times. Hun er lærer og arbejder på en skole i Slagelse. She is a teacher and works at a school in Slagelse. Hun er skilt, men der er ingen børn. She is divorced, but there are no children. Hun er 34, og vi passer godt sammen. She is 34 and we get along well. Jeg elsker hende, og hvis hun kan holde ud at bo her, bliver det hende." I love her, and if she can endure living here, it will be her.”

Han talte hurtigt, som om det gjaldt om at få alt sagt, før moren kunne nå at protestere. He spoke quickly as if to get everything said before his mother could protest.

"Holde ud at bo her?" "Das Leben hier ertragen?" "Can't stand living here?" Hertas stemme var grødet af forargelse. Herta's voice was thick with indignation. "Sådan en lærerinde må vel bare være taknemmelig for at blive frue her, skulle jeg mene. "Such a teacher must just be grateful to become a lady here, I should think. "Такой учитель должен быть благодарен за то, что его хозяйка здесь, я думаю. Hvorfor i alverden skulle hun ikke kunne holde det ud?" Why on earth shouldn't she be able to stand it?" Почему бы ей не выдержать?". Чому б їй не витримати?» "Mor! Du taler måske om din kommende svigerdatter. You might be talking about your future daughter-in-law. Dine børnebørns mor." The mother of your grandchildren."

Jørgens stemme var lav og tung af vrede. Jørgen's voice was low and heavy with anger. "Jeg __vidste,__ at du ville være imod. “I knew you'd be against it. Du har været her og hjulpet mig i 10 år, og det har jeg været glad for, meget glad, men nu ..." You've been here helping me for 10 years and I've been happy about that, very happy, but now…”

Han standsede forvirret. He stopped in confusion. Hvad var det for ord, der kom ud af hans mund? What were those words that came out of his mouth? Какие слова вышли из Его уст? Han ville jo ikke såre sin mor. He didn't want to hurt his mother. Men hun kunne vel begribe, at når der kom en ung kone i huset, så var det på tide, at hun ... But she could probably understand that when a young wife came into the house, it was time for her ... Но она поняла, что когда в доме появилась молодая жена, пришло время для нее ...

Herta var blevet hvid i ansigtet. Herta had gone white in the face.

"Og det er så takken for, at jeg har gået her og passet dig op i ti år! “And it's so thanks for going here and looking after you for ten years! "И это благодарность за то, что я заботился о тебе десять лет! Skal jeg smides væk til fordel for en, du knap nok kender? Should I be thrown away in favor of someone you barely know? Ville det ikke have været mere passende, om du havde ladet hende komme her og besøge os? Wäre es nicht angemessener gewesen, wenn Sie sie hierher hätten kommen lassen, um uns zu besuchen? Wouldn't it have been more appropriate if you had let her come here and visit us? Разве не было бы правильнее, если бы вы позволили ей приехать сюда и навестить нас? I stedet for at snige dig til at sove med hende på snuskede hoteller?" Instead of sneaking you to sleep with her in seedy hotels?" Вместо того, чтобы тайком спать с ней в сомнительных отелях?"

Morens stemme var blevet høj og skinger. The mother's voice had become high and shrill.

Stilheden bagefter var tung og farlig. The silence afterwards was heavy and dangerous. Som om den når som helst kunne eksplodere i noget endnu værre. As if at any moment it could explode into something even worse. Morens vrede kom altid i bølger, huskede Jørgen. The mother's anger always came in waves, Jørgen remembered. Йорген помнит, что гнев его мамы всегда приходил волнами. Han tørrede sveden af panden og satte sig på en stol i den anden ende af stuen. He wiped the sweat from his forehead and sat down on a chair at the other end of the room.

"Jeg er faktisk 39 år. "I'm actually 39 years old. Jeg er voksen og kan selv bestemme over mit liv. I am an adult and can make my own decisions about my life. Kan du slet ikke forstå, at jeg gerne vil have en familie? Can't you even understand that I want a family? Kone, børn, et rigtigt hjem. Wife, children, a real home. Vil du ikke gerne have børnebørn?"

Herta tog et tag i sig selv. Herta fasste sich ein Herz. Herta took a roof of her own. Херта взяла себя в руки. Det her var ved at løbe af sporet. Die Sache geriet außer Kontrolle. This was going off the rails. Це сходило з колії.

"Jeg går i seng," sagde hun og samlede kaffekopperne med rystende hænder. "I'm going to bed," she said, gathering the coffee cups with shaking hands.

"Når jeg har sovet på det, kan vi snakke om det." "Once I've slept on it, we can talk about it."

"Mor! Vent nu lidt, lad os snakke nu," sagde Jørgen. Now wait a bit, let's talk now," said Jørgen. Men hun lukkede døren til køkkenet efter sig med et lille, fast klik. But she closed the kitchen door behind her with a small, firm click.

Herta tømte opvaskemaskinen og satte kopperne ind i den tomme maskine. Herta emptied the dishwasher and put the cups into the empty machine. Hele tiden ventede hun på, at Jørgen skulle åbne døren og kalde på hende. The whole time she was waiting for Jørgen to open the door and call her. Sige, at det hele var en fejl, og at alt skulle være som før. Say it was all a mistake and everything should be as before. Men det skete ikke. But it did not happen.

Til sidst slukkede hun lyset og gik langsomt op på sit værelse. Finally she turned off the light and slowly went up to her room. Her åbnede hun døren til altanen og lod den kølige luft strømme ind i værelset. Here she opened the door to the balcony and let the cool air flow into the room. Den var tung af grisenes kvalme lugt. It was heavy with the nauseating smell of the pigs. Hun stod et øjeblik og så ud på gårdspladsen. She stood for a moment and looked out into the courtyard. En sort kat løb over brostenene og forsvandt. A black cat ran across the bridge stones and disappeared. Et dårligt varsel, tænkte hun. A bad omen, she thought.

Senere lå Herta i sin seng og vendte og drejede sig. Later, Herta lay in her bed tossing and turning. Hvordan mon hun var, den kvinde, Jørgen havde mødt? Wie war sie, die Frau, die Jørgen getroffen hatte? I wonder what she was like, the woman Jørgen had met? Hun prøvede at se hende for sig, men opgav. She tried to picture her, but gave up. Hun havde næsten holdt sin mund. She had almost kept her mouth shut. Det var ikke klogt at være imod lige med det samme. Es war nicht klug, gleich dagegen zu sein. It was not wise to be against right away. Hun måtte prøve at være positiv. She had to try to be positive. Jørgen skulle selv have lov til at opdage, at det var en dårlig ide at bringe en fremmed kvinde ind i huset. Jørgen should be allowed to discover for himself that it was a bad idea to bring a strange woman into the house.

En lærerinde! A teacher!

Det, han havde brug for, var en rigtig husmor. What he needed was a real housewife. En som hende selv, bare yngre. One like herself, only younger.

Hun burde have tænkt på det i tide. She should have thought of it in time. Hvis hun havde været klog, kunne hun selv have fundet en kone til Jørgen. If she had been wise, she could have found a wife for Jørgen herself. Men hun havde troet, at han var tilfreds, sådan som det var. But she had thought he was content as it was. De havde det jo så godt sammen. They had such a good time together.

Hun satte sig op i sengen med et ryk. She sat up in bed with a jerk. Måske var det ikke for sent. Maybe it wasn't too late. Hun kunne jo annoncere efter en pige og selv ansætte en, som var passende. After all, she could advertise for a girl and hire someone who was suitable herself. Hun faldt tungt tilbage i sengen igen. She fell heavily back into bed again.

Nej, det duede ikke. No, that didn't work. Den anden ville komme til Sankt Hans, havde Jørgen sagt. The other would come to Sankt Hans, Jørgen had said. Det hele var allerede planlagt. It was all already planned. Herta stak benene ud af sengen. Herta stuck her legs out of bed. Hun ville ikke få søvn i øjnene lige nu alligevel. Sie würde jetzt sowieso keinen Schlaf in die Augen bekommen. She didn't want sleep in her eyes right now anyway. Hun kunne lige så godt bestille noget. She might as well order something. Iført lyserød morgenkåbe og brune hjemmesko listede hun ned i køkkenet. Wearing a pink dressing gown and brown slippers, she slipped into the kitchen. У рожевому халаті й коричневих капцях вона прослизнула на кухню. Her lavede hun kaffe, og bagefter gik hun ud i grovkøkkenet og gav sig til at stryge Jørgens skjorter. Here she made coffee, and afterwards she went into the rough kitchen and set about ironing Jørgen's shirts.

Klokken fire var hun færdig og vaklede op ad trappen. At four o'clock she was done and staggered up the stairs. Nu kunne hun sove. Now she could sleep.